Familie bruger corona-finte: holder bryllupsfest med 200 gæster

Skrevet af Julie Møller

03/11/2020
Her ses kulturstedet Admiralen i Malmø,. Ejeren fortæller, at han har modtaget omkring 12 opkald fra personer i Danmark, der ønskede at flytte deres bryllup til det svenske. Foto: Google Maps.
Her ses kulturstedet Admiralen i Malmø,. Ejeren fortæller, at han har modtaget omkring 12 opkald fra personer i Danmark, der ønskede at flytte deres bryllup til det svenske. Foto: Google Maps.
Forsamlingsforbuddet er skyld i, at mange fester er udsat eller aflyst. Men nogle har fundet et smuthul.

Dagens topnyheder

“Skal du giftes? Har du en selskabsfest, konference eller koncert? Så er admiralen det sted, hvor du kan få dit drømmeevent skræddersyet til dine ønsker og behov.”

Sådan skriver kulturstedet Admiralen, der har adresse i Malmø, på sin hjemmeside. Her søger flere og flere danskere mod for at afholde bryllupsfester, som lige for tiden ikke kan finde sted i Danmark på grund af forsamlingsforbuddet. 

Det skriver B.T, der har talt med Behroz Amzehi, der ejer Admiralen. Han fortæller, at han har modtaget omkring 12 opkald fra personer i Danmark, der ønskede at flytte deres bryllup til det svenske. 

“De ville vide, om de kunne holde bryllup med kort varsel, og spurgte til prisen. Det virkede, som om de ringede rundt til forskellige steder for at få tilbud. Jeg gav dem en pris, og en af dem accepterede,” forklarer han.

Fest for 200 mennesker

Festen blev holdt for en måned siden, og den danske familie med afghansk baggrund havde inviteret 200 gæster til at brylluppet.

Der var håndsprit til rådighed på bordene, og der var krav om en meters afstand. Men sidstnævnte var svært at overholde for gæsterne, som alligevel kom tæt på hinanden under spisningen og dans, forklarer Behroz Amzehi.

Københavns Vestegn er ramt

Den seneste tid er der set udbredt smitte med coronavirus i kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Ballerup, Herlev og Gladsaxe kommune, skriver Sundheds- og Ældreministeriet. Det er ifølge B.T også her, at bryllupper og andre store fester i muslimske miljøer tidligere er blevet udpeget som en stor kilde til smittespredning.

I går afholdt Sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, sundhedsmyndighederne og Københavns Vestegns Politi møde med borgmestrene i de berørte kommuner om lokale indsatser for at begrænse smittespredningen.