Målet med regeringens længe ventede integrationsudspil er, at der inden for de næste to år skal sættes skub i "mere end 30.000 forløb", hvor ledige flygtninge og indvandrere kommer ud på en arbejdsplads.
Så langt, så godt.
Men hvor meget beskæftigelsen blandt indvandrere så skal stige på grund af udspillets mange tiltag, er der ikke svar på, siger Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- Regeringen har ikke fremlagt vurdering af, hvor meget udspillet skal øge flygtninges beskæftigelse. Det er vores vurdering, at udspillet ikke vil gøre op med den voldsomme passivisering af flygtninge, vi ser her i landet, siger administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen.
- Efter 10 år i Danmark er kun hver fjerde flygtning i job. Regeringens integrationsudspil giver ikke svar, der kan løse den udfordring. Det er helt uacceptabelt, siger han.
Regeringen vil i højere grad lægge tryk på stavelsen "yde" i ordet "ydelser" forstået på den måde, at indvandrere og flygtninge skal yde noget for de ydelser, man modtager.
Det skal for eksempel ske gennem nyttejob eller virksomhedspraktik med løntilskud.
Desuden lægger regeringen op til, at der skal fokuseres mere på, hvilke kompetencer den enkelte flygtning kommer til landet med i håbet om, at man på den måde kan målrette en karriere for vedkommende.
Kun en tiendedel af flygtninge og indvandrere er i arbejde eller uddannelse et år efter det første integrationsforløb. Efter 10 år er tallet en tredjedel.
/ritzau/
