11 år efter at Irak genopstod som suveræn stat efter Saddam Husseins fald kommer der stadig nye oplysninger, der skaber tvivl om danske soldaters handlinger i landet.
Den 23. juni 2004 rapporterede en dansk militærjurist til København om en række tilfælde af mishandling og totur såsom "slag med kabellignende genstande" og "misbrug på kønsdelene" i et irakisk fængsel.
Fem dage senere fritog den danske regering sig selv for ansvaret for at føre tilsyn med de fanger, som danske soldater havde taget og overgivet til de irakiske myndigheder.
Det skriver Politiken.
Årsagen dengang lød, at Irak den 28. juni igen blev en suveræn stat.
Men fritagelsen og forklaringen bag vækker undren hos folkeretsekspert Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder. Han kalder det "uforståeligt" og "i strid med folkeretten".
Kessing mener ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt Irak var en suveræn stat eller ej, ændrer ved Danmarks pligter over for de fanger, danske soldater har taget.
- Det ændrer ikke ved Danmarks ansvar. Fangerne var fortsat dansk ansvar. Det er grundlaget for Genève-konventionerne, at den stat, der tager en person til fange, har ansvaret for den person fremadrettet og hele vejen igennem, siger han til Politiken.
Ifølge dokumenter, som den lukkede Irak-kommission var i besiddelse af, betød beslutningen dengang, at ni fanger i det irakiske fængselsvæsen ikke længere skulle tilses af en dansk militærjurist, som den der 23. juni 2004 rapporterede om tortur.
Det er uklart, hvad der siden er sket med de ni irakiske fanger. Da Forsvaret ikke har tal på, hvor mange fanger de danske soldater tog under Irak-krigen, vides det ikke, hvor mange andre personer der blev berørt af beslutningen.
- Det er dybt foruroligende, hvad der nu kommer frem, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Politiken.
- Man kan ikke undgå at få den mistanke, at tilsynet blev stoppet, fordi den daværende regering simpelthen ikke ønskede at vide, om krigens love blev overholdt.
/ritzau/
