Dansk mand vandt 5,7 millioner kroner: Nu har han foretaget dette særlige køb

Jesper Bengtson

56 uger siden

|

09/09/2023
Nyheder
Foto
Foto
Han var ikke i tvivl, da han fik at vide, han havde vundet.

Dagens topnyheder

Med en milliongevinst fra Eurojackpot i lommen opfylder en ældre mand fra det sydvestlige hjørne af Sjælland endelig en livslang drengedrøm.

Det skriver Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.

Eurojackpot giver millioner af muligheder – men hvorfor dog ikke bare tage den mest oplagte til at starte med? Det gjorde en ældre mand fra Sjælland, da han for nyligt vandt 5,7 millioner kroner: Han har nemlig valgt at bruge en del af gevinsten på at købe noget, han altid har drømt om – en veteranbil.

”Jeg har aldrig fået købt den gamle veteranbil, som altid har været min store drøm, men det gør jeg nu,” fortæller manden.

Det er nu ikke fordi, han ikke tidligere har haft råd til sin drømmebil, men fordi det trods alt er en luksus-ting, så har han tidligere prioriteret anderledes, når pengene har stået på kontoen.

”Penge gør nogle gange livet lidt lettere. For eksempel, hvis der er en ting, man har brændt for i mange år, og som man godt kunne tænke sig at købe… Jeg har flere gange i løbet af årene været ved at købe drømmebilen, men så er fyret røget, eller så er den anden bil gået i stykker. Hverdagen har det jo med at indhente en, ikke?” siger han med et grin.

Med gevinsten på 5,7 millioner, så behøver han ikke længere holde igen med at udleve drømmene.

”Man kan vel sige, at jeg har fået et stort forspring nu,” griner manden, som glæder sig til at suse rundt i weekenden og til veteranbilstræf bag rattet i sin nye – gamle – drengedrøm på fire hjul.