Dansk McDonald’s-medarbejder bortviste gruppe fra restauranten- så tog sagen en uventet drejning

Skrevet af Jesper Bengtson

43 uger siden

|

16/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En bortvisning af en gruppe tog noget af en drejning natten til søndag.

Dagens topnyheder

Arbejdspladsen skal være et sikkert sted, men desværre bliver det ved med at dukke sager op, hvor der er blevet begået vold mod medarbejdere.

Dette kedelige fænomen, der aldrig burde finde sted, gik for nylig udover en uskyldig McDonald's-medarbejder.

En 21-årig medarbejder blev natten til søndag overfaldet på havneområdet i Thisted efter en episode på McDonald's. 

Det bekræfter vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi ifølge Nordjyske.dk.

“Nogle personer havde kastet med mad og lavet lidt forskelligt på McDonald's i Thisted, så de var blevet bortvist. Det var den 21-årige med til at gøre, og han blev efterfølgende overfaldet, da han forlod restauranten.”

Overfaldet på den 21-årige mand, der var på arbejde og bortviste gruppen, blev anmeldt 03.15. På trods af at han både blev slået og sparket, kom han ikke slemt til skade.

“Han fik nogle skrammer. Gerningsmændene var væk, da vi kom frem, men vi har formentlig videoovervågning fra både havnen og McDonald's, som vi nu skal se igennem”, siger vagtchefen.

Politiet vil bruge videoovervågningen til at identificere gerningsmændene og undersøge omstændighederne omkring overfaldet. 

Det er endnu ikke klart, om der er flere oplysninger, der kan hjælpe politiet med deres efterforskning.

Der er ingen yderligere oplysninger om motivet bag overfaldet eller eventuelle mistænkte.