Dansk realitydeltager indlagt: Blodpropper i hjernen

Skrevet af Mathias Busekist

32 uger siden

|

30/09/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han har haft en fødselsdag, han ikke vil mindes med glæde.

Dagens topnyheder

Realityelskere fik for over 10 år siden lov til at stifte bekendtskab med Mitchel Nebelong da han medvirkede i formatet "Singleliv", men nu løfter han sløret for en trist nyhed med sine Facebook-følgere.

Mitchel, der senest har været meget i mediebilledet i forbindelse med sin gode ven, Sidney Lees, tragiske dødsfald, er således ramt af blodpropper i hjernen.

Det bekræfter han i et opslag på sin Facebook ifølge Ekstra Bladet.

"Hvad der skulle have været en god dag, nemlig min fødselsdag, viste sig at blive en af dem, man aldrig glemmer. Jeg mistede evnen til at tale og spise, jeg havde fået et par blodpropper i hjernen. Hvor historien ender henne, vides ikke endnu, da jeg stadig er indlagt og har lang vej endnu - men jeg har de bedste folk omkring mig, så lige meget hvad - med de folk omkring, så skal det hele nok gå," skriver Mitchel Nebelong på Facebook.

Mitchel Nebelong fyldte torsdag 35 år.

Men på dagen fandt han ud af, at problemerne med at tale og synke skyldtes, at han havde fået flere blodpropper i hjernen.

Efterfølgende har Ekstra Bladet rakt ud til Mitchel, som fra sit sygeleje kommer med en uddybende kommentar:

"Jeg er okay, trods omstændighederne. Jeg mistede evnen til at tale og synke, da jeg vågnede - troede, det var en allergisk reaktion. Da det ikke hjalp, ringede jeg 112, fordi min mor sagde, jeg skulle - blev hentet i ambulance og kørt til Hvidovre Hospital, fik taget mange prøver, men de endte med at udskrive mig med besked om at kontakte egen læge inden for syv dage," fortæller han til Ekstra Bladet og tilføjer:

"Derefter kontakter jeg min læge, da jeg stadig ikke kunne tale eller synke - lægen indlægger mig med det samme på Glostrup Sygehus, og derude scanner de min hjerne og finder ud af inden for meget kort tid, at jeg har flere blodpropper."

Mitchel var med til at arrangere en mindehøjtidelighed kort efter sin gode ven Sidney Lees bisættelse.

Det skete på en café i København, hvor familie og venner og bekendte kiggede forbi til en 'son of a bitch', inden skaren gik mod Sidney Lees gravsed

Et års tid efter troppede Michel også troligt op ved gravstedet på årsdagen for dødsfaldet.