Forside Nyheder Dansk støtte til Ukraine runder 70 milliarder kroner

Dansk støtte til Ukraine runder 70 milliarder kroner

Troels Lund Poulsen
Alexandros Michailidis / Shutterstock

Dansk støtte til Ukraine runder 70 milliarder kroner.

Lige nu læser andre

Danmark opruster endnu engang støtten til Ukraine.

Regeringen har i dag fremlagt den 28. donationspakke, der samlet løber op i omkring 1,4 milliarder kroner og skal styrke Ukraines kampkraft i de kommende måneder.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse

Pakken omfatter blandt andet yderligere 100 millioner kroner til den såkaldte danske model, 372 millioner til amerikanske våben via NATO’s PURL-initiativ og over 80 millioner til brændstofdonationer.

Målet er ifølge regeringen at sikre, at Ukraine fortsat står stærkt både på slagmarken og i de diplomatiske forhandlinger.

Læs også

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger, at der fortsat er et stort behov for at støtte Ukraines frihedskamp.

”Med denne donationspakke sikrer vi Ukraine en række kampafgørende kapabiliteter i de kommende måneder via den danske model og PURL-initiativet. Der er fortsat et stort behov for at støtte Ukraines frihedskamp,” siger han og opfordrer samtidig andre lande til at bidrage på samme måde.

Nødvendigt skridt for europas samlede sikkerhed

Donationspakken finansieres via Ukrainefonden, som siden 2022 har sikret militær støtte for omkring 70,8 milliarder kroner.

Gennem den danske model kan midlerne bruges til at finansiere den ukrainske stats køb af materiel gennem landets egen forsvarsindustri, mens PURL-initiativet kanaliserer midler til efterspurgte amerikanske våben i samarbejde med NATO-allierede.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen betegner den nye pakke som et nødvendigt skridt for Europas samlede sikkerhed.

Læs også

”Så længe Putin og Rusland ikke ønsker freden, skal vi sikre, at Ukraine står i den bedst mulige situation på slagmarken og ved forhandlingsbordet,” siger han.

Med den nye støttepakke har Danmark cementeret sin position som en af de mest markante bidragydere i den vestlige støtte til Ukraine – og regeringen lægger ikke skjul på, at kampen for frihed og stabilitet i Europa stadig er langt fra forbi.

Ads by MGDK