Selv om Danmarks udledning af CO2 fra energiproduktion officielt er faldet med 24 millioner tons siden 1980, er der en mængde udledning, der ikke er regnet med.
Nemlig udslippet fra afbrænding af biomasse som halm, træflis og træpiller til el og varme, og det tal er steget støt. I 2012 nåede det op på 15 millioner tons.
Det tal har ikke tidligere været offentliggjort og optræder ikke i de officielle opgørelser over Danmarks udledning af drivhusgasser. Det skriver Politiken søndag.
Sagen er, at i de internationale opgørelser betragtes biomasse i udgangspunktet som et CO2-neutralt brændsel ud fra en betragtning om, at der godt nok frigives CO2, når det brændes af, men den vil blive opsuget af de nye planter, der vokser op.
Men i de senere år har der været en stigende erkendelse af, at den antagelse ikke holder. Hvis en skov fældes, og der ikke plantes nyt, er afbrænding af træet ikke CO2-neutralt. Også andre forhold medfører varierende grader af CO2-belastning fra andre typer biomasse.
Ud fra beregninger, som den grønne tænketank Concito har udført, vurderer videnchef Torben Chrintz, at nettoudledningen af CO2 fra det danske forbrug af biomasse er på flere millioner tons.
- Alle erkender, at udledningen ikke er nul, så det vil være fornuftigt at få sat tal på, siger Torben Chrintz til Politiken og henviser til, at FN’s Klimapanel i sin nye rapport heller ikke ser biomasse som en CO2-neutral energikilde.
Og det bør afspejles i opgørelsen over Danmarks udledning af drivhusgasser, mener Enhedslisten, som har gravet tallene frem.
- Vi vidste ikke, at disse tal eksisterede, men når de findes, vil man også kunne få et billede af den reelle CO2-udledning, siger Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen, til Politiken.
Partiet foreslår derfor, at man udarbejder et indeks for nettoudledningen, altså det reelle CO2-udslip ved at bruge forskellige slags biomasse.
- Der vil blive tale om grove kategorier. Der kan også være biomasse fra lande, hvor forholdene er sådan, at det kan være svært at kontrollere, om skoven bliver genplantet, og så videre. I de tilfælde må man regne hele CO2-udslippet fra afbrænding med, siger Per Clausen til Politiken.
Enhedslistens forslag skal også ses i lyset af, at forbruget af biomasse vil stige i de kommende år, blandt andet på flere store kraftvarmeværker Omkring 25 procent vil stigningen blive frem til 2020 ifølge en stor analyse, som Klima- og Energiministeriet fremlagde i foråret.
Ankermanden i udarbejdelsen af Klima- og Energiministeriets bioenergianalyse var professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet. Han kalder det "hovedet under armen", at de officielle statistikker går ud fra, at fyring med biomasse er CO2-neutralt.
- Det gælder faktisk kun for træ, som samles op fra skovbunden. Det er ikke realistisk, at der ikke er en nettoudledning, så det er bestemt relevant at forholde sig til drivhusgasudledningen fra brug af biomasse, siger Henrik Wenzel til Politiken.
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har ikke tænkt sig at ændre på opgørelsen af det danske udslip af drivhusgasser.
- Vi betragter biomasse som CO2-neutralt, fordi de nye planter optager CO2, når de vokser op, siger Rasmus Helveg Petersen til Politiken.
Han har opfordret branchen til at indgå en frivillig aftale om kriterier for bæredygtig biomasse og truer med lovgivning i tilfælde af, at en aftale ikke kommer på plads.
I branchen venter man at have en aftale klar før jul, oplyser chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet i brancheorganisationen Dansk Energi.
- Vi er helt enige i, at der er god og dårlig biomasse, og vi forstår godt kravet om øget dokumentation. Men det er ikke relevant at se på udledningen ud af skorstenen. Det kommer an på, om skovdriften er bæredygtig. Så får man en udledning, som er tæt på nul, men der kan være udledninger i forbindelse med plantning og høst og transport af biomassen frem til kraftværket, siger Kristine van het Erve Grunnet til Politiken.
/ritzau/