Laurids Gjelstrup
Danskerne siger nej til at donere organer.
Når et spørgsmål om liv og død banker på i e-Boks, bliver det svært at ignorere. Det skete i juni, hvor næsten fem millioner borgere fik besked om at tage stilling til organdonation.
Med den nye lovgivning, der trådte i kraft den 1. juni, blev det muligt at registrere sin holdning, og det har danskerne gjort i hidtil uset omfang.
Over 261.000 har taget aktiv stilling, men det store samtaleemne er ikke antallet i sig selv, men den andel, der har sagt nej. Over 90.000 har fravalgt at donere deres organer.
Det skriver DR
Hos Organdonationsforeningen vækker udviklingen bekymring. Direktør Lasse Heidelbach siger:
“Det er ikke bekymrende, at nogen registrerer sig med et nej, for det har man lov til. Det er bekymrende, at det er så mange. For normalt har vi i Danmark ligget på 8-10 procent, som siger nej.”
Flere liv risikerer at gå tabt
Charlotte Glentvor fra Nørrebro er blandt dem, der har valgt at sige nej. For hende handlede det om frihed til at vælge.
Hun bryder sig ikke om, at ideen skal presses ned over hovederne på folket, og fortæller ydermere at hun ikke selv har i sinde at modtage et organ.
Den nye lov betyder, at alle myndige borgere automatisk bliver registreret i donorregistret, men at det stadig kræver aktiv tilkendegivelse at blive donor.
Hvis man ikke tager stilling, vil beslutningen fortsat ligge hos de pårørende, som det hidtil har været praksis.
Selvom udviklingen bekymrer i patientforeningerne, vurderer lektor Andreas Albertsen fra Aarhus Universitet, at den brede kontakt til befolkningen blot afspejler mangfoldigheden i holdninger.
“Nu ser vi så, at vi når ud til danskere, som har en anden holdning,” siger han.
De mange nej’er kaster dog et alvorligt blik på den reelle konsekvens: at flere liv risikerer at gå tabt, hvis ikke organdonorbasen vokser i tide.
