Laurids Gjelstrup
Derfor bander danskerne så mærkeligt.
Når vi i Danmark slynger et ”kraftedeme” eller et ”for pokker” ud, siger vi meget mere, end vi selv tror.
For bag de danske bandeord gemmer sig en lang kulturhistorie – og ifølge sprogforskeren Marianne Rathje er der noget helt særligt ved den måde, vi bander på herhjemme.
Det skriver TV 2
Hun peger på, at danskerne, sammen med hollænderne, skiller sig markant ud i forhold til resten af verden.
”Vi bruger for eksempel sygdomsbandeord som ’kraftedeme’ og ’for pokker’, hvor det første betyder må kræften æde mig, og det andet er en påberåbelse af kopper eller syfilis,” forklarer Marianne Rathje, der er sprogforsker hos Dansk Sprognævn og netop hjemvendt fra en international konference om bandeord.
Mens mange lande svælger i religiøse og seksuelle udtryk, har danskerne i højere grad taget sygdomme og kropsfunktioner til sig som udtryksform for vrede og frustration.
Engang havde de religiøse eder som ”for fanden” og ”for helvede” en næsten hellig kraft, men i takt med at religionen har mistet sin rolle i hverdagen, er kraften i ordene svundet.
”I lande som de sydeuropæiske eller de arabiske har man stadigvæk de her religiøse bandeord, og der er meget kraft i dem. Men de er blevet tømt for kraft i vores del af verden,” siger Rathje.
Danskerne har ry for at bande
Selv om danskerne har ry for at bande flittigt, findes der ingen dokumentation for, at vi faktisk gør det mere end andre folkefærd.
I Norden ses vi som den frække lillebror, mens englændere måbende lytter til vores brug af ”fucking”, som de opfatter som langt grovere.
Men selv de grimmeste ord har deres nytte.
Ifølge en britisk undersøgelse kan mennesker holde hånden længere i iskoldt vand, hvis de bander, end hvis de siger neutrale ord som ”hus” og ”bil”.
I en tid, hvor de gamle tabuer mister betydning, flytter sprogets grænser sig.
Hvor man tidligere blev skældt ud for at tage Guds navn forgæves, kan det i dag være de diskriminerende ord, der bærer den største vægt, og som ingen tør sige højt.
