Forside Nyheder Deler varsel: Her kan skybrud ramme søndag

Deler varsel: Her kan skybrud ramme søndag

Mennesker venter på bussen, mens der er skybrud
Studio Aurelia / Shutterstock.com

Kraftige byger er på vej mod dele af landet søndag, og på de mest udsatte steder kan nedbøren blive voldsom.

Der er udsigt til, at søndagen kan byde på en del regn, og der kan endda være tale om skybrud i den østlige del af Danmark.

TV 2 Vejr har varslet risikoen for området øst for Storebælt, hvilket er gældende i tidsrummet fra klokken 9 om formiddagen til klokken 18 om aftenen.

Advarslen gælder både Sjælland og Lolland-Falster, hvorfor det altså ser ud til, at de øvrige dele af landet kommer til at se sig fri for skybrud.

Trækker ind over landet

Søndag morgen har en front ramt store dele af Nordsjælland, hvilket har ført kraftige byger med sig.

De mest udsatte steder risikerer også at blive ramt af deciderede skybrud i løbet af morgen og formiddag.

Hen på eftermiddagen ventes fronten at brede sig videre ned til Sydsjælland samt Lolland-Falster.

Også regn vest for Storebælt

Det regnfyldte vejr ser dog ikke ud til kun at ramme øst for bæltet.

Kraftig nedbør kan også nå både Fyn og enkelte områder i den østlige og sydlige del af Jylland.

Der er tale om et skybrud, når der falder mindst 15 millimeter regn inden for en halv time.

Ads by MGDK