Det blev ikke vist: Vild med dans-stjerne fik psykisk nedbrud

Skrevet af Julie Møller

09/12/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der var flere årsager til det psykiske nedbrud.

Dagens topnyheder

Det kan være hårdt at deltage i Vild med dans. Ud over de mange timer i øvelokalet, så kræver det også mod at stille sig frem på tv i den bedste sendetid, som deltagerne gør sæson efter sæson.

For deltageren Emili Sindlev blev det i fredags for meget. Aftenen før Vild med dans oplevede hun at bryde sammen. 

“I aftes (fredag aften red.) klokken seks stod vi nede i træningslokalet, og tingene ville ikke fungere. Jeg prøvede at lave om i koreografien, og Emili havde et psykisk nedbrud,” fortæller dansepartneren Mads Vad til Realiyportalen.

Det var flere årsager til, at Emili Sindlev brød sammen. En omdans og fare for at ryge ud af programmet forrige lørdag i kombination med en dårlig hukommelse fik det hele til at ramle, forklarer hun selv. 

“Jeg blev bare ked af det og tænkte, at jeg er dårlig, jeg ikke kan finde ud af det, og jeg lærer det aldrig, Mads måtte lave om i koreografien, men det fungerede ikke, så vi gik tilbage til den gamle koreografi. Det var frem og tilbage. Efter vi egentlig var færdige og skulle til at hjem, så lavede jeg alt forkert. Det var helt galt.”

Foto: Instagram @emilisindlev

Selvom parret havde en turbulent fredag aften, så scorede de toppoint fra samtlige fem dommere i lørdagens program, og de er videre til denne lørdags semifinale. 

To programmer tilbage

Der er to programmer tilbage af denne sæson af Vild med dans. På lørdag er der semifinale, og lørdag den 19. december er der finale. Normalt bliver Vild med dans sendt fredag aften på TV 2, men her i december er det rykket til om lørdagen på grund af EM i kvindehåndbold, som biiver vist på kanalen. 

Det er ikke den eneste ændring, der har ramt denne sæson af Vild med dans. I går skrev TV 2, at de sidste to programmet vil være uden publikum på sidelinjen. Det er myndighedernes seneste udmelding, der er skyld i, at programmet bliver uden et hujende publikum. 

“Vi passer på hinanden og tager sundhedssituationen alvorligt, og derfor holder vi nu produktionen lukket for publikum, lige som det også gælder for teatre og biografer i hovedstadsområdet,” siger underholdningsredaktør på TV 2, Thomas Richardt Strøbech.