DMI deler varsel om voldsomt vejr: Gælder i store dele hele landet

Nicolai Busekist

2 uger siden

|

17/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har udsendt et varsel om, at der er 'voldsomt vejr' på vej. Dette varsel gælder for store dele af landet.

Dagens topnyheder

Har du planer om at skulle ud at køre tirsdag aften? I så fald er du nødt til at indstille dig på, at du potentielt kommer til at køre med nedsat sigtbarhed.

DMI har nemlig udsendt et varsel om tæt tåge i kategori 1. Det betyder, at der er tale om et varsel, der befinder sig i den kategori, der betegnes som 'voldsomt vejr'.

Varslet gælder for en stor del af landet, men det er primært i Jylland, at bilisterne kommer til at være plaget af det. Ifølge DMI gælder deres varsel fra tirsdag aften klokken 21 frem til onsdag morgen.

Ifølge DMI er der en forventning om, at sigtbarheden falder helt ned til under 100 meter. Det er derfor vigtigt at være forsigtig, hvis man har planer om at begive sig ud i trafikken tirsdag aften eller onsdag morgen.

"Tirsdag kl. 21:00 til onsdag kl. 09:00. Kategori 1 varsel: DMI forventer tæt tåge mange steder med sigtbarhed under 100 meter," skriver DMI på deres hjemmeside.

Selvom der kun er varslet for Jylland, er det ikke sikkert, at Fyn og Sjælland kommer til at gå helt fri. Ifølge DMI er der en risiko for tæt tåge, hvor der ligeledes vil være en sigtbarhed på under 100 meter.

Forskellen er, at DMI ikke er sikre på, at tågen rent faktisk kommer til at ramme Fyn og Sjælland. Anderledes forholder det sig i hele Jylland, hvor det er varslet.

Bor man på enten Læsø eller Bornholm, så kan man glæde sig over, at man tilsyneladende kommer til at gå fri af den tætte tåge, der kommer til at plage store dele af resten af landet.