Forside Nyheder DMI løfter sløret for ny sæsonprognose: Dette venter os i...

DMI løfter sløret for ny sæsonprognose: Dette venter os i 2026

Vinter, sne, frost
Shutterstock

Ny vejrprognose fra DMI afslører, hvad du kan forvente i 2026.

Lige nu læser andre

DMI har netop opdateret sin sæsonprognose, som nu strækker sig ind i januar og februar 2026.

Selvom modellerne som vanligt er uenige om udviklingen på længere sigt, peger flere af dem på en vinter præget af hyppige nordlige højtryk.

Det kan betyde længere perioder med tørt og roligt vejr, og hvis højtrykkene placerer sig rigtigt, kan kulden også bide sig fast.

Januar

Flere prognoser peger på, at vi i januar måned får højere lufttryk end normalt fra Grønland og Island til Skandinavien.

Det vil medføre hyppige højtryk over eller vest for Skandinavien og dermed en svag lavtryksaktivitet fra Nordatlanten til Nordeuropa. 

Læs også

Højtryk i nærheden af Danmark vil medføre generelt mere tørt og roligt vejr end normalt for januar samt gode muligheder for vintersol.

I perioder, når højtrykket placerer sig nordvest eller nord for Danmark, vil kold luft strømme ned over landet med frost og mulighed for snebyger. 

I løbet af den anden halvdel af måneden ser højtrykket over Nordeuropa ud til at svækkes.

Dermed kan lavtryk og fronter fra Nordatlanten trække ind over Skandinavien med mildere luft og nedbør, som nok mest vil falde som regn.

Hvis det højtryksprægede vejr fortsætter kan vi se ind i perioder af koldt og vinterligt vejr.  

Læs også

Temperaturen er også usikker, men ser ud til at ende omkring eller lidt under den normale med både kolde og milde perioder. 

Nedbørsmængderne ser ud til at ende under de normale for januar, men med mulighed for mere normale mængder, hvis lavtryksaktiviteten kommer i gang senere i måneden.

Februar

Flere februarprognoser indikerer højtryk på sydligere breddegrader. Det gælder primært fra Azorerne til Sydvesteuropa og i perioder over Østeuropa.

Det vil føre til en mere aktiv lavtryksbane fra Nordatlanten til Skandinavien og dermed mere ustadigt, mildt og vådt vejr. 

I perioder vil fronter formentlig passere Danmark med regn og blæst, men derimellem kan højtryksrygge give flere dage med tørt og mere roligt vejr. 

Læs også

Prognosen for februar er per definition vag. Dels ser vi langt frem i tiden, og dels viser historikken, og enkelte prognoser, at højtryk over Arktis eller Nordeuropa af og til kan blive hængende længere end ventet, og dermed får kulden bedre fat.

Polarhvirvlen har høj indflydelse på vores vintervejr.

Her taler flere prognoser for en svag polarhvirvel i stratosfæren, hvilket i så fald vil øge sandsynligheden for koldt vintervejr med mulighed for sne.  

Temperaturen er usikker, men ser ud til at ende over eller omkring den normale.

Nedbørsmængderne er også usikre, men vil mest sandsynligt ende omkring eller over de normale for februar.

Læs også

Ads by MGDK