DMI: Så koldt bliver det i nat

Foto: Shutterstock.com.

Vinteren begynder så småt at gøre sit indtog på det danske land.

Søndagen kommer til at byde på spredte byger, men også perioder med lidt eller nogen sol, oplyser DMI.

Læs også

Bilister amok efter pengetransport taber millioner på motorvej

Desuden vil temperaturerne svinge mellem 5 og 9 grader, mens der vil være let til frisk vind. Fra nord og nordøst samt ved kysterne kan der dog stedvist være op til hård vind.

Aftenen vil også byde på byger, hvor det primært er de østlige egne, at der vil være spredte byger. Lokalt kan der potentielt være tale om byger med slud, melder DMI.

I løbet af natten vil der overvejende være tørt og mange steder klart vejr, men temperaturerne falder. Flere steder i landet vil de falde til mellem 4 graders frost og 2 graders varme, om end det ved kysterne vil være lunere.

Natten byder på mindre vind, da den aftager i løbet af natten, hvor den i stedet bliver svag til jævn fra nord og nordøst. Ved kysterne kan der dog fortsat være op til frisk eller hård vind i løbet af natten.

DMI melder dog, at den kulde, der kommer nordfra kun er på et kort visit her i landet. Allerede i løbet af mandagen vil der igen være lunere luft. Den lunere luft vil nå frem til landet vestfra.

Dertil lyder det, at der er tale om en relativt tør luft, der i perioder kan give god mulighed for sol. 

Vejret i den kommende uge tyder godt, da det frem til mandag vil være tørt med nogen sol de fleste steder i landet. Desuden kan temperaturerne nå op til 10 grader på mandag, tirsdag og onsdag.

Læs også

Familien skulle til at slukke Bettinas respirator: Så skete miraklet

Desværre varer det kun ved frem til torsdag, hvor det først på dagen vil være skyet med regn flere steder. I løbet af dagen klarer det dog op igen, og der vil senere på dagen være nogen sol og kun lokale byger.