Havde du håbet på, at du kunne tilbringe 2. pinsedag udenfor i sommerligt vejr, så bliver du desværre skuffet.
Ifølge DMI bliver det meste af dagen nemlig præget af regn i det meste af landet. Lokalt er der endda en chance for, at der kommer torden.
Heldigvis vil der ske en mindre opklaring i løbet af eftermiddagen, som vil komme fra syd. Når den begynder sit indtog over landet, vil det føre til lidt eller nogen sol.
Selvom solen så småt begynder at vise sit ansigt i løbet af eftermiddagen, er det ikke helt slut med det våde vejr. Også i eftermiddag kan der nemlig være enkelte byger, hvoraf nogle af dem også kan være med torden.
På trods af, at solen ikke kommer til at stå højt på himlen hele dagen, vil temperaturen alligevel være på et fornuftigt niveau. DMI melder nemlig, at temperaturen vil variere mellem 15 og 20 grader.
Dagen kommer også til at byde på en let til frisk vind omkring øst, som i løbet af dagen vil dreje til sydøst. Det ser derfor ikke ud til, at der er nogen fare for et decideret blæsevejr.
DMI melder også, at aftenen kommer til at byde på vejr af samme karakter, som det, der kommer til at præge det meste af dagen. Det vil sige, at der vil være sol, men også enkelt byger. Hertil kan det også forekomme, at der er torden med.
Natten kommer til at byde på et skyet vejr med spredt regn og en chance for torden flere steder i landet. Temperaturen kommer til at strække sig mellem 9 og 14 grader, mens vinden vil være svag til frisk fra syd og sydøst.