DMI udsender kategori 2-varsel mod farligt vejr

Skrevet af Henrik R

14/02/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er ikke mange dage, vi får lov at nyde uden varsler fra DMI. Nu har de udsendt endnu en af slagsen, da der bliver farligt vejr.

Dagens topnyheder

I søndags begyndte vejret i Danmark at stikke helt af, da der kom blæst med storm- og orkanstyrke, hvilket resulterede i flere væltede træer, en væltet campingvogn på Lillebæltsbroen samt utallige andre skader.

I onsdags hørte det hele op, og i går havde vi en rigtig dejlig dag, hvor der var blå himmel det meste af tiden, og hvor solen også havde tid til at kigge frem ind imellem.

Desværre så varer det gode vejr ikke for evigt, og DMI har allerede udsendt en ny kategori 2-varsel, hvor de advarer mod en ny omgang blæst, hvor der er sandsynlighed for vind af stormstyrke.

Derudover så kommer vandet også til at stige igen, hvilket kan resultere i oversvømmelser.

Her finder det sted

DMI har udsendt to varsler.

Den første er en kategori 2-varsel, som dækker kystområderne ved Vestkysten samt Limfjorden. Denne varsel er udsendt, da man skal være opmærksom på forhøjet vandstand, og den dækker fra mandag klokken 00 til tirsdag klokken 00.

Der er risiko for, at Vadehavet vil ende med 2.0 til 2.5 meter over den normale vandstand mens Limfjorden vil ligge 1.3 meter over.

Derudover har DMi også udsendt en kategori 1--varsel, som dækker det meste af landet. Denne varsel begynder søndag klokken 00, og den slutter tirsdag klokken 00.

Denne varsel er udsendt da der kan komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke hele landet over.