DMI udvider varsel.
Lige nu læser andre
Det er slet ikke til at forestille sig, hvordan fredagen skal ende ud med hvad der meget vel kan blive en storm, når man torsdag kigger ud af vinduet.
For som torsdagen lakker mod enden, så gør det flotte efterårsvejr det selvsamme.
Fredag aften nærmer et større regnvejr sig Danmark vestfra, og samtidigt tiltager vinden – fra frisk vind til kuling fra syd og sydøst.
Ved kysterne kan vinden nogle steder nå op på hård- eller stormende kuling. I blæsevejret optræder kraftige vindstød, der kan nå stormstyrke eller stærk stormstyrke.
Det skriver DMI.
Læs også
Regnen og blæsten fortsætter natten til lørdag og en del af lørdagen. I i løbet af lørdag drejer vinden til sydvest og aftager lidt, først i den vestlige del af landet. Det klarer noget op vestfra, dog med byger.
Regnvejret, der begynder natten til lørdag ventes typisk at kaste 15-30 mm af sig, men lokalt kan der komme lidt mere.
Derfor har DMI nu også en risikomelding om kraftig regn. Definitionen ‘kraftig regn’ betyder, at der kan falde mere end 24 mm på 6 timer.
Varslet for stormende kuling for dele af landet fastholdes.
Du kan se de berørte områder herunder: