09/06/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I takt med, at coronapandemien for alvor fik sit tag i Danmark, blev der skruet op for nyhederne, da man skulle begynde at følge med i smittetal, restriktioner, nedlukninger og genåbninger.

Mest læste i dag

Danskerne endte, ikke overraskende, med en øget nyhedsinteresse, hvorfor man blandt andet så, at DR, allerede ved første coronanedlukning hertillands, har sendt to ekstra udsendelser af TV Avisen, som sendes klokken 07 samt klokken 12. 

Ifølge Mediawatch vil man dog ikke længere kunne følge med i morgenudgaven, som de har valgt at sløjfe.

I løbet af sidste år fik de ekstra udgaver af TV Avisen forlænget deres levetid, da coronapandemien som bekendt fortsatte med at fylde meget i hverdagen, hvorfor man altså valgte at holde dem kørende, så man kunne imødekomme danskernes øgede nyhedsinteresse.

Nyhedschef på DR, Thomas Falbe, så er der blevet sat punktum for morgenudsendelsen af TV Avisen på DR1. 

"Vi havde ikke fra starten lagt os fast på, at TV Avisen Morgen skulle køre så længe, som den gjorde, men der var stadigvæk et utroligt stort behov for nyheder og mange begivenheder, der skulle dækkes. Det er ved at aftage nu, i takt med at smitten falder, og restriktionerne bliver lempet, og derfor valgte vi at lukke den i slutningen af maj," kommer det fra Thomas Falbe til Mediawatch.

Han fortæller endvidere, at beslutningen ikke er blevet truffet med begrundelse af seertallene, men at det derimod er en kombination af økonomi og genåbningen af samfundet, der har fået dem til at sløjfe morgenudgaven. 

Thomas Falbe forklarede, at det er billigere at producere den korte tv-avis end morgenudgaven, eftersom journalisterne samt resten af produktionsholdet allerede er i arbejdstøjet. 

Der vil derfor ikke længere være en tidlig tv-avis, men man vil dog stadig have muligheden for at følge med i den korte tv-avis, der bliver sendt klokken 12. 

Den ekstra korte tv-avis skulle de have i sinde at fortsætte med frem til nytår.