DR præsenterer helt nyt program: Nu skal tabuet nedbrydes

Skrevet af Sarah S

06/12/2023
I  programserien ’Velkommen til overgangsalderen’ får vi et kig ind i nogle af de udfordringer og bekymringer, der følger med overgangsalderen. Vi møder nogle af Danmarks førende forskere på området, og en række af kendte og ukendte kvinder fortæller om egne oplevelser. (Foto: © Pineapple Entertainment/Frederik Rothaus, Asbjørn Bjaaland Larsen)
I programserien ’Velkommen til overgangsalderen’ får vi et kig ind i nogle af de udfordringer og bekymringer, der følger med overgangsalderen. Vi møder nogle af Danmarks førende forskere på området, og en række af kendte og ukendte kvinder fortæller om egne oplevelser. (Foto: © Pineapple Entertainment/Frederik Rothaus, Asbjørn Bjaaland Larsen)
Nu blænder DR op for et helt nyt program.

Dagens topnyheder

Den rammer mindst halvdelen af jordens befolkning og koster samfundet millioner af kroner - og alligevel taler vi ikke ret meget om den: overgangsalderen.

I programserien ’Velkommen til overgangsalderen’ får vi nu et kig ind i de udfordringer og bekymringer, der følger med overgangsalderen. Vi hører fra nogle af Danmarks bedste forskere, der fortæller, hvor langt – eller kort - forskningen på området er i Danmark i forhold til andre lande, og de fortæller, hvad der sker både fysisk og mentalt, når østrogenniveauet daler, og kvinderne træder ind i en ny epoke af livet.

I programmerne følger vi også en række modige kvinder, der ærligt fortæller om, hvordan det er at stå midt i det hele med de udfordringer, de hver især oplever. Vi hører om tørre slimhinder, vrede, angst, problemer i forholdet, hedeture, hjernetåger og umulig nattesøvn, som er bare en lille del af generne ved overgangsalderen.

Samtidig fortæller kendte danske kvinder om deres oplevelser. De fortæller om at føle sig alene, om at blive overmandet af raseri og lade det gå ud over de nærmeste, om brudte forhold og om angsten for at miste deres kvindelighed. Vi hører også om hormonbehandling og besøg hos læger, og ikke mindst om at finde ro i en ny epoke af livet.

"Vi håber, at vi med programmerne kan være med til at nedbryde tabuet om overgangsalderen og starte værdifulde samtaler om denne vigtige periode i kvinders liv – ikke kun kvinder imellem, men også mellem mænd og kvinder, på arbejdspladserne og i samfundet generelt," siger programchef hos DR Anne Garlichs.

Af kendte kvinder kan man i programmet møde Lærke Winther, Mette Horn, Trine Pallesen, Trine Gadeberg, Nanna Winther, Ditte Okman, Gun-Britt Zeller, Stine Bosse, Cecilie Hother, Lone Hertz, Line Baun Danielsen, Mette Bloch, Søs Egelind og Dorte Høgh. Derudover er Anders Lund Madsen også med.

Første afsnit af ’Velkommen til overgangsalderen’ kan se på DRTV den 7. december fra klokken 6.00 og på DR1 samme dag klokken 21.25.