Forside Nyheder Drama i børnehave: To hunde brød ind og bed løs

Drama i børnehave: To hunde brød ind og bed løs

Drama i børnehave: To hunde brød ind og bed løs
Illustrationsfoto- Pressefotos.dk

De to hunde står foran mulig aflivelse.

Lige nu læser andre

Et dramatisk optrin udspillede sig tidligt lørdag morgen i Ikast, hvor to store hunde trængte ind på området ved Naturbørnehaven Lægdsgård og angreb børnehavens dyr.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi gik hundene amok og skambed to alpakaer så voldsomt, at dyrene efterfølgende måtte aflives.

Alarmen lød klokken 07.52, og kort efter rykkede politiet ud til børnehaven. Vagtchef Jens Claumarch fortæller til TV Midtvest, at det var en dramatisk scene, der mødte patruljen.

”Hundene var stukket af hjemmefra, og de havde jagtet og skambidt alpakaerne, som efterfølgende er blevet aflivet på grund af de skader, som de har fået,” siger han.

De to hunde, en rottweiler og en granddanois, blev hurtigt indfanget af politiet. Ejeren har tidligere fået henvendelser, da hundene har strejfet omkring i området, og politiet skal nu tage stilling til, om de skal afleveres tilbage eller aflives.

Læs også

”Vi har taget dem med, og vi er ikke sikre på, at ejeren skal have dem igen efter det her angreb, eller om de også skal aflives. Det er ejeren selvfølgelig ikke tilfreds med,” siger Jens Claumarch.

Gør stort indtryk på børnene

Naturbørnehaven Lægdsgård er kendt for at lade børnene passe dyr som geder, minigrise og æsler som en del af det pædagogiske arbejde.

Alpakaerne, der bar navnene Big Al og Small Al, var en fast del af hverdagen for børnene, og politiet forventer, at nyheden vil gøre indtryk, når de vender tilbage efter weekenden, hvor børnene formentlig blive kede af at det siger vagtchefen.

Hændelsen har rystet lokalsamfundet, hvor mange ser naturbørnehaven som et trygt sted for både børn og dyr.

Læs også

Lørdagens angreb har sat et tragisk punktum for to af børnenes mest elskede dyr – og rejst alvorlige spørgsmål om ansvar og kontrol med store hunderacer.

Ads by MGDK