Dronning Margrethe ramt af helbredsproblemer: Nu aflyser hun

Skrevet af Nicolai Busekist

03/02/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dronning Margrethe er blevet ramt af helbredsproblemer. Hun har derfor været nødt til at melde afbud til et arrangement lørdag.

Dagens topnyheder

Lørdag kan Nationalmuseet i København slå dørene op til en ny udstilling med navnet 'Jagten på danmarkshistorien'.

Det er en stor begivenhed, som efter planen også skulle have haft fint besøg. Det var nemlig planen, at dronning Margrethe skulle have deltaget i åbningen af den nye udstilling.

Nu står det dog klart, at det ikke kommer til at ske, da den 82-årige dronning Margrethe har været nødt til at melde afbud til lørdagens arrangement.

Det oplyser Kongehuset i en kort meddelelse, der er blevet på deres hjemmeside.

I denne meddelelse fremgår det, at det er problemer med ryggen, der gør, at dronning Margrethe ikke vil være i stand til at være til stede, når Nationalmuseet åbner for den nye udstilling lørdag.

Der er ikke blevet meldt noget ud om, hvilke problemer, der konkret er tale om. Kongehuset har blot meddelt, at dronning Margrethe har set sig tvunget til at melde afbud til arrangementet på grund af 'problemer med ryggen'.

"Dronningen deltager ikke som planlagt i arrangementet i morgen (lørdag, red.) på grund af problemer med ryggen," oplyser kongehusets kommunikationsafdeling på hjemmesiden.

Umiddelbart er der ikke udsigt til, at det får betydning for flere af hendes pligter, da hun ingen formelle forpligtelser har søndag.

Hertil oplyser nyhedsbureauet Ritzau, at der ingen aflysninger er i den kommende uge.