Jenis av Rena kan formentlig se frem til et mistillidsvotum efter tirsdagens folketingsvalg.
Lige nu læser andre
Tirsdag afholdes der folketingsvalg.
Her er der meget på spil, men allerede nu kender en politiker formentlig sin skæbne uanset valgets udfald.
For når valget er overstået – og arbejdet i det færøske lagting bliver genoptaget – vil Tjóðveldi, som er det færøske republikanske parti, fremlægge et mistillidsvotum mod Jenis av Rana fra det kristelige parti Miðflokkurin.
Det skriver det færøske nyhedsbureau Fonyhedsbureau ifølge Berlingske.
Det er en samlet opposition, og én fra koalitionen, som er klar til at vælte Jenis av Rana, som er landsstyreformand i kultur- og udenrigsanliggender.
Baggrunden for det kommende mistillidsvotum er Ranas udtalelser omkring homoseksuelle. Det fandt sted den 25. oktober i en radioudsendelse.
Her ville en lytter vide, om han kan støtte en homoseksuel statsminister.
Et spørgsmål, som radioværten mente var henvendt mod De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som netop er homoseksuel.
– Det kan aldrig komme på tale. Det at leve som såkaldt homoseksuel er i strid med den grundlov, som jeg personligt har, og som mit parti også har, og som jeg synes, at Færøerne også har, sagde han.
Efterfølgende sagde Jenis av Rana, at det ikke var møntet på De Konservatives formand, og at han havde udtalt sig som formand for Miðflokkurin, ikke som landsstyreformand.
Det er dog ikke samme opfattelse, som man har hos Tjóðveldi, som også får opbakning fra de to andre oppositionspartier, Framsókn og Javnaðarflokkurin.
Med støtten fra de to partier støtter 16 ud af 33 lagtingsmedlemmer mistillidsvotummet.
Dermed mangler der én stemme yderligere, før der er flertal for det.
Lagmand og formand for partiet Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, fortæller, at han tager afstand fra udtalelserne og har givet Jenis av Rana en påtale.
Han har ikke be- eller afkræftet, om det skal have yderligere konsekvenser foruden påtalen.