Efter mere end 13 år er det slut: Nu er der nyt fra NemID og MitID

31/10/2023 08:08

Emil Martesen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter mere end 13 år er det slut, men ...

Mest læste i dag

I mere end 13 år har danskerne flittigt brugt NemID, når de skulle logge på digitale løsninger for bl.a. at rette årsopgørelse eller tjekke deres digitale postkasse. I dag lukker NemID endegyldigt, og fremover skal danskerne udelukkende benytte sig af MitID.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Da NemID blev lanceret i 2010, blev løsningen til i et unikt samarbejde mellem staten og den danske banksektor. Det har siden da været borgernes og virksomhedernes sikre log-in til både offentlige- og private digitale selvbetjeningsløsninger.

Digitaliseringsstyrelsen har gradvist afviklet NemID-løsningen. Borgerne har siden den 31. oktober 2022 ikke kunnet anvende NemID til at logge på netbank eller til online handel, og i daglukker NemID endegyldigt, og vil ikke længere kunne anvendes nogen steder.

Siden den 30. juni 2023 har NemID været i begrænset drift, og det har ikke været muligt at få udstedt et nyt NemID eller modtage support telefonisk eller fysisk i borgerservice.

Og fra i dag skal alle NemID-brugere, der fremadrettet har behov for at benytte sig af diverse digitale selvbetjeningsløsninger, benytte MitID.

Siden lanceringen af MitID i 2021 har godt 5,2 millioner borgere fået MitID.

MitID ejes af et partnerskab mellem Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, som repræsenterer hhv. bankerne og det offentlige Danmark, dvs. staten, regionerne og kommunerne. Læs mere på digst.dk