Forside Nyheder Efterretningschef frygter russisk invasion af Moldova: “Spørgsmålet er ikke hvis,...

Efterretningschef frygter russisk invasion af Moldova: “Spørgsmålet er ikke hvis, men hvornår”

Efterretningschef frygter russisk invasion af Moldova: “Spørgsmålet er ikke hvis, men hvornår”
Foto: Shutterstock

Moldovas efterretningschef er ikke i tvivl om, at Rusland har planer om at fortsætte ind i andre europæiske lande end Ukraine.

Lige nu læser andre

Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede i starten af 2022 en invasion af nabolandet Ukraine. 

D. 24. februar rullede de første russiske kampvogne derfor over grænsen til nabolandet, og den første krig i Europa siden Anden Verdenskrigs afslutning var i gang.

Krigen raser som bekendt stadig, og hvis man skal tro efterretningschefen i Moldova, er den langt fra slut. 

Det skriver Aftonbladet

Ifølge Moldovas efterretningchef, Alexandru Mustaeta, er det nemlig ikke et spørgsmål om hvis, men nærmere hvornår Rusland vælger at føre invasionen videre ind i resten af Europa. 

Mustaeta har således bekræftet, at Moldova forbereder sig på flere scenarier, hvor Rusland invaderer Moldova gennem Ukraine, og ifølge ham er man næsten sikre på, at en russisk invasion af Moldova vil finde sted i starten af 2023. 

“Spørgsmålet er ikke, om Den Russiske Føderation vil lave en ny offensiv mod Moldovas territorium, men hvornår det vil ske. Enten i begyndelsen af ​​næste år: i januar, februar eller senere i marts eller april,” har han således udtalt og uddybet, at udbryderrepublikken Transnistrien, der officielt er en del af Moldova, formentlig vil spille en vigtig rolle i invasionen. 

Man frygter nemlig, at Rusland vil bruge republikken til at invadere Moldova på samme måde, som landet gjorde brug af udbryderrepublikkerne i det østlige Ukraine til at invadere Ukraine. 

Efterretningschefen kalder en russisk invasion af Moldova for “en reel og meget høj risiko” og påpeger, at efterretningstjenestens oplysninger “tydeligt” peger på, at de russiske tropper er “på vej” til Moldova. 

“Hvad der herefter vil ske […], kan vi diskutere,” har han udtalt og forklaret, at hovedstaden, Chisinau, formentlig er russernes primære mål. 

Moldova er et østeuropæisk land, som er klemt ind mellem Rumænien og Ukraine. Landet har cirka 2,6 millioner indbyggere. 

Moldova grænser op til Rumænien mod vest og Ukraine mod nord, øst og syd / Foto: shutterstock

Moldova er hverken medlem af EU eller NATO, men landet har status som EU-kandidatland, ligesom det samarbejder med NATO og er en del af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd.

 

 

Læs også

Ads by MGDK