Når en borger fra et EU-land rejser til et andet land i unionen, skal de have haft tilknytning til landets arbejdsmarked i over et år for at modtage permanente velfærdsydelser.
Det fastslår EU-Domstolen tirsdag.
Tidligere domme har konkluderet, at man ikke bare kan rejse til et andet EU-land og modtage sociale ydelser. Denne dom er den første, der understreger, at arbejdsmarkedstilknytningen også skal være længerevarende.
Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, mener, at dommen kan få stor betydning for de borgere, der forsøger at udnytte den fri bevægelighed.
- Dommen er vigtig, da den præciserer, at man skal vise en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet for at modtage sociale ydelser. Jeg tror, at dommen kan lægge en dæmper på dem, der forsøger at spekulere i systemet, siger Bent Greve.
Dommen er afslutningen på den såkaldte Alimanovic-sag.
Familien Alimanovic fra Sverige flyttede til Tyskland, hvor mor og datter søgte om at få offentlig forsørgelse. De var nemlig blevet arbejdsløse efter kortere tid med småjobs.
I seks måneder fik de ydelser fra Tyskland, trods deres svenske statsborgerskab. Men så lukkede tyskerne pengekassen i.
Sagen blev derefter taget hele vejen gennem retssystemet til EU-Domstolen, der nu har vurderet, at tyskerne har ret i deres handling: Familien er ikke berettiget til velfærdsydelser, da deres arbejdsmarkedstilknytning ikke har været permanent.
Ifølge Bent Greve, er det ikke en overraskende dom, men det er en vigtig præcisering af reglen om fri bevægelighed.
Som EU-borger skal man kunne rejse frit over landegrænserne for at tage arbejde, uden at være dårligere stillet end i hjemlandet. Til gengæld har formålet aldrig været, at man kunne vælge og vrage mellem velfærdssystemerne, understreger Bent Greve.
- Velfærdsturisme er et stærkt overdrevet udtryk for det kræver permanent tilknytning til arbejdsmarkedet at få sociale ydelser. Denne dom er med til at gøre folk klar over, at man ikke bare kan udnytte reglerne, siger Bent Greve.
/ritzau/
