Venstre mener, at Flygtningenævnets uafhængighed er gået fløjten, fordi den private interesseorganisation Dansk Flygtningehjælp udpeger medlemmer til det. Men det er faktisk helt almindeligt, at organisationer er med til at vælge, hvem der skal sidde med i forskellige nævn.
Det siger Sten Bønsing, som er ekspert i forvaltningsret og lektor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.
- Det er meget almindeligt. Jeg tror, at man på rigtig mange områder ser forskellige organisationer, som udpeger til nævnene, blandt andet på miljøområdet og arbejdsmarkedsområdet, siger han.
Årsagen til, at interesseorganisationer er med til at udpege nævnsmedlemmer, er, ifølge Sten Bønsing, at nævnene vil have personer siddende, som har forstand på området.
Det konkrete problem i, at Dansk Flygtningehjælp udpeger medlemmer til Flygtningenævnet, har Sten Bønsing umiddelbart svært ved at se.
- Det skulle være, hvis nogen ikke er dækket af Flygtningehjælpen, og som vil klage til Flygtningenævnet, eller hvis store dele af området ikke er repræsenteret, siger han.
Som eksempel nævner han Arbejdsretten, der i midten af 90'erne blev kritiseret i forbindelse med, at den havde medlemmer fra de store faglige organisationer siddende som medlemmer.
- Der var problemer med nogen, der ikke var medlemmer af de fagforeninger, som havde svært ved at komme igennem til Arbejdsretten, forklarer Sten Bønsing.
Flygtningenævnet er ligesom Arbejdsretten en domstolslignende instans, og det er et krav til en domstol, at den er uafhængig. Ifølge Bønsing kan det knibe med uafhængigheden, hvis der er udpeget for mange interessebundne parter.
- Det er klart, at det bliver mere problematisk, når det er interesseorganisationer, end hvis det er forskellige sagkyndige som forskere og professorer. For der er ingen tvivl om, at afgørelserne skal træffes på et fagligt grundlag og ikke ud fra interesseafvejninger, siger han.
/ritzau/
