Eksperter: Bonusbørn kan blive efterladt med minimal arv

Arveloven kan have store konsekvenser for særbørn i sammenbragte familier, skriver Børsen. Særbørn er børn, som en af ægtefællerne har i forvejen.

- Størrelsen af den arv, som tilfalder særbørn afhænger fuldstændig af, hvilken person i et ægteskab, der dør først. Og det gælder både voksne børn og umyndige, siger Helle Larsen, formand for Danske Familieadvokater, til avisen.

En ægtefælle skal have halvdelen af afdødes formue ifølge arveloven, mens børnene deler den anden halvdel. Hvis den afdøde har særbørn, deler de halvdelen af deres forælders formue med eventuelle fællesbørn, som ægtefællerne har fået.

Men når den nye ægtefælle senere dør, så er det fællesbørnene og eventuelt særbørn, som den nye ægtefælle har i forvejen, som arver, hvad der dengang tilfaldt ægtefællen.

- På den måde står særbørn af den først afdøde ægtefælle tilbage med en meget lille arv fra deres forælder, siger Helle Larsen til Børsen.

Det er altid den person, der dør først, hvis bo skal opgøres først ifølge arveloven. Også når der er tale om dødsfald, der sker med få minutters mellemrum, som eksempelvis en ulykke, skriver avisen.

Derfor kan man stå i en skidt situation, hvis ens forælder dør fem minutter før vedkommendes ægtefælle, hvis man ikke har noget testamente, forklarer Anne Kjærhus Mortensen, der er advokat og ekstern lektor i arveret på Københavns Universitet.

Flere juraeksperter, som Børsen har talt med, mener, at arveloven, der blev lavet om i 2008 efter et gennemsyn, med fordel kan ændres, så næsten samtidige dødsfald ikke medfører en skævhed i fordelingen af arven mellem børn, skriver Børsen.

Man kan også komme uden om problematikken ved at oprette testamente, hvor begge ægtefællers særbørn og fællesbørn bliver tilgodeset, men forældre rådes alligevel til at tjekke løbende op på området, der kan være drilsk.

/ritzau/

 

Dagens Gossip