Der skal være demokratisk dannelse på alle landets friskoler, og derfor vil et flertal på Christiansborg skærpe tilsynet.
Men man kan ikke alene kigge de muslimske friskoler efter i sømmene, påpeger en lektor og en professor.
- Jeg har meget svært ved at se, at det ville være lovligt at føre særligt tilsyn med muslimske friskoler, siger Sten Bønsing, lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
- Det strider mod to ting: Dels, at man skal have en konkret mistanke eller et sagligt kriterium – og så det særlige forhold, at der er en beskyttelse af religionsfriheden.
Ønsket om skærpet tilsyn er opstået, efter en TV2-dokumentar har beskrevet, at en forening bag en moské får kommunalt tilskud som socialt værested med fysisk aktivitet for børn, men pengene går reelt til en koranskole.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, kalder det dybt bekymrende og vil undersøge, om man kan tage penge fra friskolerne, hvis de ikke lever op til det, de skal.
Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har længe krævet skærpet tilsyn og pointerer, at muslimske friskoler "taler med to tunger".
Men hvis man retter lovgivningen mod muslimske friskoler, vil det være i strid med diskriminationsbestemmelserne i Grundloven omkring religionsfrihed, vurderer Jørgen Albæk Jensen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
- Man kan skærpe det generelt ved eksempelvis at ændre på, hvem der fører tilsyn – og at man i særlig grad eksempelvis skulle være opmærksom på, at demokratiske værdier bliver varetaget, siger han.
- Så har man måske indirekte sagt, hvilke skoler det retter sig mod, men ikke direkte sagt, at det er de muslimske.
Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, forsikrer, at tilsynet vil blive skærpet. I dag kan en forstander på en friskole med indvandrerbørn føre tilsyn med andre muslimske friskoler.
- Man kunne også lade tilsynsmyndigheden være en offentlig myndighed. Det er et relativt nemt greb, siger Jørgen Albæk Jensen.
/ritzau/
