Europa befinder sig i et nyt geopolitisk landskab, hvor presset for at opruste militært vokser støt. Europa er usikker og det skal tages seriøst.
Midt i forberedelserne til det kommende Nato-topmøde i Haag har statsminister Mette Frederiksen tilkendegivet dansk støtte til et forslag, der lægger op til en markant forøgelse af medlemslandenes forsvarsudgifter.
Den nye linje møder dog skarp kritik fra Enhedslisten, der advarer mod at lade udenlandske krav diktere dansk sikkerhedspolitik.
Det skriver Berlingske
Forslaget, som Nato-generalsekretær Mark Rutte har fremlagt, er et forsøg på at imødekomme tidligere præsident Donald Trumps krav om hele fem procent af bruttonationalproduktet til forsvarsformål.
Det kompromis, der nu er i spil, lyder på 3,5 procent til forsvar og yderligere 1,5 procent til andre sikkerhedsudfordringer. Tilsammen en massiv stigning fra den nuværende målsætning på to procent.
Burde afvise Trump
Ifølge Enhedslisten bevæger Danmark sig med åbne øjne ind i en kurs, hvor forsvarsudgifterne risikerer at overskygge andre væsentlige samfundsområder.
“Hun burde afvise Trumps diktater sammen med resten af Europa og holde fast i en tilgang, hvor det er vores egne behov, vores egne interesser, der er styrende for, hvor mange penge vi skal bruge,” udtaler politisk ordfører Pelle Dragsted.
Kritikken går på, at det er uholdbart at fastsætte udgifter efter procenttal frem for konkrete behov.
Der stilles spørgsmål ved, hvorfor netop forsvaret skal prioriteres på denne måde, når man i andre samfundssektorer som sundhed, klima og uddannelse arbejder ud fra behov og målsætninger frem for faste budgetprocenter.
Selvom Enhedslisten bakker op om et stærkt territorialforsvar, mener partiet, at balancen i samfundets prioriteringer er ved at tippe.
“Der er også andre opgaver i vores samfund, som er vigtige. Der er velfærd, grøn omstilling, og folk skal kunne gå på pension, inden de går direkte fra arbejdslivet til sygesengen,” lyder det fra Pelle Dragsted.
