Mindre og mellemstore danske og andre europæiske virksomheder skal have nemmere ved at rejse penge, når de vil investere for at skabe vækst og flere arbejdspladser.
Det er formålet med en ny handlingsplan, som EU-Kommissionen onsdag har vedtaget for at sætte mere skub i EU's indre pengemarked.
Selv om kapitalens frie bevægelighed er en af de grundlæggende idéer bag EU-samarbejdet, ser EU-Kommissionen stadig mange regler, der blokerer for et bedre fungerende pengemarked i EU.
Og problemet er blandt andet, at mange europæiske virksomheder - især i startfasen - har svært ved at låne penge i banken.
Derfor skal der mere gang i finansiering fra kapitalmarkeder, venturekapital, crowdfunding og andre kapitalforvaltere som supplement til bankerne.
- Jeg vil nedbryde barrierer, så kapitalen nemmere kan flyde frit mellem alle 28 medlemslande, siger EU-kommissæren med ansvar for den såkaldte kapitalmarkedsunion, Jonathan Hill.
Et af de nye tiltag er at få genåbnet for en finansieringsform, der kaldes securitisering, hvor for eksempel en bank samler en række typer lån i puljer med forskellige risici, som investorer derefter kan købe sig ind i.
Det er en metode, der kan fremkalde kuldegysninger hos mange, fordi dårlige amerikanske boliglån til husejere med lav kreditværdighed - de såkaldte subprimelån - kom med i den slags puljer i USA i tilløbet til finanskrisen.
Men Jonathan Hill er ikke bekymret over forhistorien, for europæisk securitisering har et meget bedre ry end amerikansk, mener han.
- Hele processen er blevet forurenet af, hvad der skete i USA, siger Hill og tilføjer, at EU-Kommissionens udspil bygger på råd fra forsigtige og konservative institutioner som blandt andre Den Europæiske Centralbank.
- Det giver mig stor tillid til, at vi handler på et stærkt og solidt grundlag, siger han og understreger, at de nye regler skal være simple, gennemsigtige og standardiserede og underlagt en ordentlig kontrol.
Hvis de europæiske kapitalmarkeder havde fungeret lige så godt som de amerikanske, kunne europæiske virksomheder ifølge EU-Kommissionen have haft adgang til 90 milliarder euro - 675 milliarder kroner - i ekstra finansiering over de seneste fem år.
- Så det her er ikke abstrakt, det er meget praktisk. Det handler om at låse op for opsparinger og få dem i arbejde til gavn for væksten, siger Jonathan Hill.
/ritzau/
