NYT OM EU: Europol oplyser, at der i 2011 blev registereret 174 terrorangreb mod mål i EU, og det er det laveste i lang tid.
Selvom 174 lyder af mange, så er det betydeligt færre end eksempelvis i 2007, hvor der var hele 600 små og store angreb.
Ingen af angrebene sidste år kunne føres tilbage til al-Quaeda, men istedet var det lokale løsrivelsesbevægelser, der stod bag angrebene.
Især det spanske ETA stod for en stor del af terrorangrebene.