Får kommentarer på sin gravide mave: Den vokser forkert

Skrevet af Mathias Busekist

26/01/2021
Anne Seneca var deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark
Anne Seneca var deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark
Hun håber, at det vil sætte en stopper for de kritiske kommentarer.

Dagens topnyheder

Anna Seneca, som er kendt fra reality-tv, venter en lille realitybaby med sin kæreste Oliver Erngart. De to mødte hinanden, da de begge deltog i 'Paradise Hotel'. 

Det hele går efter planen, hvorfor forventningens glæde er stor, mens de nyder tiden i deres fælles lejlighed i Køge. 

Det skriver Realityportalen.

Anna, som så mange andre realitystjerner, lader folk komme indenfor i sit liv på sin Instagram, hvor hun deler ud af stort og småt.

Hun har hele 136.000 følgere på det sociale medie, hvorfor det ikke er overraskende, at hun får mange søde kommentarerer.

Foto: Privat / Instagram

Der kommer desværre også en negativ kommentar ind i ny og næ, og dem vil Anna have sat en stopper for. 

"Til alle jer, der mener, jeg slet ikke ser gravid ud, eller at min mave slet ikke vokser, som den skal, lad nu være, ik’? Ingen kroppe er ens. Jeg gider normalt ikke give det opmærksomhed, men vil dog alligevel påpege nu, at det skal stoppe," kommer det fra Anna på Instagram. 

Anna er glad for at være gravid, men der følger også usikkerheder med til graviditeten, og de negative kommentarer er blot med til at puste til ilden. 

"Denne kommentar om, at jeg overhovedet ikke vokser, som skal jeg skal, har bare floreret rundt i noget tid nu, og den vil jeg bare gerne have stoppet nu. Især fordi man i forvejen hurtigt kan føle sig forkert som gravid, hvilket jeg ikke er alene om, og så skal sådanne kommentarer ikke have lov at have den magt," siger hun til Realityportalen. 

Anna vil dog ikke lade de negative kommentarer få hende ned med nakken. Hun vil fortsætte med at lægge billeder op af sin mave, som vokser, helt præcist som den skal. 

"Jeg tror ærligt talt, at folk bare er misundelige," lyder det fra Anna Seneca.