Forside Nyheder Facebook Messenger ramt af kæmpe nedbrud

Facebook Messenger ramt af kæmpe nedbrud

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Der er flere brugere verden over, der fortæller, at de har problemer med Facebooks beskedtjeneste.

Lige nu læser andre

Har du svært ved at tilgå Facebook Messenger? Eller har du svært ved at sende og modtage beskeder? I så fald er du ikke den eneste.

Der er nemlig problemer hos beskedtjenesten, der er ejet og drevet af Facebook. Flere personer verden over har meldt om, at de har problemer med at sende og/eller modtage beskeder på den populære beskedtjeneste.

Læs også

Tjenesten Down Detector melder, at der i løbet af de seneste timer har været et væld af rapporteringer fra brugere, der har angivet, at de har store problemer med tjeneste.

Ydermere er der også mange, der har valgt at tage Twitter i brug til at beklage sig over de store problemer, som de har med at sende eller modtage beskeder på tjeneste.

Det er dog meget forskelligt fra bruger til bruger, hvad de oplever af problemer. Der er nemlig op til flere, der melder om, at beskedtjenesten ganske enkelt er helt nede. Sådan forholder det sig dog ikke for alle.

For andre virker den tjeneste periodevis, hvor de i korte perioder ad gangen kan sende og modtage beskeder. I disse perioder oplever mange, at et stort antal beskeder bliver sendt og modtaget i klumper.

Ikke nok med det, så er der også rigtig mange, der melder om, at de har problemer med hensyn til afsendelse og modtagelse af billeder.

I Danmark er det forskelligt, hvorvidt folk har problemer eller ej. For nogen er der problemer med både at sende og modtage beskeder, mens andre ingen problemer oplever.

Der er endnu intet officielt meldt ud fra Meta, som er moderselskabet bag både Facebook og Messenger. Af denne grund vides det heller ikke, hvornår det kan forventes, at de forskellige problemer vil blive løst.

Læs også

Ads by MGDK