FAKTA: Det betyder betalingsbalancen

Skrevet af admin

09/08/2016

Mest læste i dag

Overskuddet for den danske betalingsbalance faldt i første halvår 2016 i forhold til samme periode 2015.

Betalingsbalancen viser et lands økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Den viser, om vi køber flere varer og tjenester i udlandet, end de køber hos os.

* Den Internationale Valutafond (IMF) har nedsat internationale retningslinjer for, hvordan betalingsbalancen opgøres.

* Lande, der har som mål at nedbringe deres gæld til udlandet, vil gå efter at have en positiv betalingsbalance. Når udlandsgælden nedbringes, kan det være med til at sikre fremtidige generationer en bedre forsørgelse.

* Har et land underskud på betalingsbalancen skal det skaffe den nødvendige valuta til at dække det.

* Udlandet har tillid til et land, der har overskud på betalingsbalancen.

* Investorerne får tillid til, at landet køres økonomisk forsvarligt. Det ses derfor som en såkaldt sikker havn for investeringer.

* En anden og stor fordel ved en solid balance er, at det bliver lettere og billigere for et land at låne penge i udlandet.

* Svarer betalingsbalancen ikke til det, som politikerne ønsker, vil der på lidt længere sigt ofte være behov for politisk-økonomiske indgreb.

* Fra 1960 til 1980 havde Danmark underskud på betalingsbalancens løbende poster. Siden har der været overskud.

* Betalingsbalancen var i 2015 på 136,4 milliarder kroner mod 105 milliarder kroner året før.

Kilde: Den store danske encyklopædi, Danmarks Statistik

/ritzau/