I løbet af foråret vil EU-Kommissionen foreslå en revision af den såkaldte Dublin-forordning. Ifølge forordningen skal asylansøgere som hovedregel have behandlet deres sag i det første EU-land, de kommer til.
* Dublin II-forordningen skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land, og at det hurtigst muligt står klart, hvilket land der er ansvarlig for proceduren.
* Idéen bag forordningen var at undgå misbrug af asylsystemet, og at asylansøgerne blev sendt fra land til land.
* Alle EU-lande samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein er del af forordningen, som trådte i kraft i 2003 og erstattede Dublinkonventionen fra 1990.
* Der er opstillet en række kriterier, der afgør, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylbehandlingen.
* Hvis ikke det er muligt at fastsætte et ansvarligt land, er det første medlemsland, som asylansøgningen er indgivet i, ansvarlig for behandlingen.
* Alle lande i Dublin-forordningen kan på begæring af et af de andre lande acceptere at behandle en asylansøgning af eksempelvis humanitære grunde.
* Det historisk store antal migranter i Europa har til en vis grad sat Dublin-forordningen ud af kraft, da EU's grænselande mod syd oplever et stort pres på deres asylsystem.
Kilder: EU-Kommissionen og nyidanmark.dk
/ritzau/
