De mange reformer, som skiftende regeringer har gennemført, har virket, samtidig med at beskæftigelsen er steget som følge af økonomisk fremgang, siger regeringen.
Det er reformer, som blandt andet har gjort det mindre attraktivt at gå på efterløn, sværere at få førtidspension og dagpengeperioden blev halveret. Samtidig skal ledige arbejde et år for at genoptjene retten til dagpenge mod før kun et halvt år. Det skete som led i genopretningspakken fordi Danmark var på kant med euroreglerne om, at underskuddet på de offentlige finanser kun må være tre procent af BNP.
* Over 3000 færre er på førtidspension.
* 2000 færre er ledige.
* Over 3000 færre er på efterløn.
* Befolkningstilvæksten er på 6000 og antallet af lønmodtagere er steget med over 16.000.
Tallene afspejler, at en mindre andel af de 50-59 årige er på førtidspension, dagpenge og kontanthjælp. Samtidig afspejler en højere beskæftigelsesfrekevns blandt de 60-64 årige, at der er færre, der går på efterløn.
* I opgørelsen har regeringen afrundet til hele tal og ikke summet totalen op, fordi udviklingen i eksempelvis andelen af folkepensionister ikke er medtaget.
* Af regeringens egen Økonomiske Redegørelse fremgår det, at antallet af folkepensionister stiger med 50.000 personer i perioden 2013 til 2015. I 2015 vil i alt 1.084.000 danskere være folkepensionister. Fra 2014 til 2015 bliver der 25.000 flere folkepensionister.
* De samlede udgifter til overførselsindkomster vil i 2015 være på 339,9 milliarder kroner. Udgifterne til folkepensionen er den største post med 122,7 milliarder kroner.
* Fra 2014 til 2015 stiger udgifterne til overførselsindkomster med 5,9 milliarder kroner.
Kilde: Økonomisk Redegørelse.
/ritzau/
