* Planloven opstiller nogle regler, som skal sikre, at udvikling af områder forener de samfundsmæssige interesser og medvirker til at værne om natur og miljø, så udviklingen af samfundet kan ske på et bæredygtigt grundlag.
* Loven sigter særligt efter, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk vurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i landet og i de enkelte regioner og kommuner.
* Loven sigter blandt andet også efter, at værdifulde bygninger, bymiljøer og landskaber bliver bevaret, og at åbne kyster skal beskyttes. Derudover at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper bliver forebygget.
* Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i landet mellem miljøministeren, landets fem regionsråd og de 98 kommunalbestyrelser.
* Loven er indrettet i fire niveau. Først landsplanlægning, så regionsplaner, dernæst kommunalplaner og til sidst lokalplaner. De underordnede planer må ikke stride imod de overordnede.
* Staten kommer med de overordnede retningslinjer for planlægningen, hvorefter det så er kommunernes opgave at omsætte det til planlægning gennem kommuneplaner og lokalplaner. De fem regioner har ansvaret for regionale udviklingsplaner.
* Planloven trådte i kraft i 1992, men var i hovedsagen en sammenskrivning af flere tidligere gældende love. Loven er efterfølgende blevet ændret mange gange.
Kilder: Retsinformation, Naturstyrelsen, Den Store Danske.
/ritzau/
