De pårørende er en meget vigtig del af behandlingen, når alkoholikere fremover skal ud af deres misbrug.
Det er et af de centrale budskaber fra Sundhedsstyrelsen, som tirsdag har fremlagt nye kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed.
- Noget af det nye er, at pårørende anbefales at søge rådgivning, selvom den drikkende ikke selv er motiveret for at gå i behandling, siger Kit Broholm, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Den anbefaling giver styrelsen, fordi rådgivning kan afhjælpe den belastning, de pårørende er udsat for. Men også fordi man ved, at det motiverer den drikkende til at gå i behandling, når også de pårørende er i behandling, fortæller Kit Broholm.
Sundhedsstyrelsen har i snart 10 år arbejdet for at sætte fokus på, at alkoholbehandling også skal være rettet mod familien til dem, der drikker.
Ifølge Kit Broholm går der ofte 10 til 12 år, fra alkoholmisbrugere for alvor begynder at drikke, til de søger behandling.
- De pårørende opdager alkoholproblemet på et meget tidligere tidspunkt. Når der gives råd og vejledning til de pårørende, fremskynder man det tidspunkt, hvor den drikkende kommer i behandling, siger hun.
Sundhedsstyrelsen anbefaler både, at de pårørende får samtaleterapi sammen med den alkoholafhængige, og at de pårørende derudover får rådgivning om, hvordan de kan motivere alkoholmisbrugeren i deres familie til at komme i behandling.
Derudover skal misbrugeren selv have samtaleterapi.
Sundhedsstyrelsen lægger i øvrigt vægt på, at blandt andet antabus kun bør gives til alkoholmisbrugere efter nøje overvejelser.
Antabus har hidtil udgjort en stor del af behandlingen mod alkoholafhængighed i Danmark.
/ritzau/
