Fantastisk nyt til danske pensionister: Fra juni kan du få det

Skrevet af Emil Martesen

01/05/2024
Foto: Shutterstock
Fra juni kan alle mellem 60 og 75 år få det.

Dagens topnyheder

Det er de færreste, der strejfer det en tanke, men 2,7 millioner danskere har deres sundhedsforsikring gennem jobbet.

Når tiden på arbejdsmarkedet lakker mod enden, og jobbet ophører, fordi man går på pension, så stopper sundhedsforsikringen ofte også. Danske pensionister er dermed ofte underforsikrede i alderdommen. 

Ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af 817 seniorer udført af Wilke i 2021 har kun hver femte i alderen 60 – 75 år en sundhedsforsikring. Danmark er medlem af WHO og dermed forpligtet til at sikre borgere lige adgang til sundhed.

På Verdens Sundhedsdag 7. april præsenterede forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring derfor en forbedret version af sin forsikring ”Senior” særligt tilpasset seniorer, der stopper på arbejdsmarkedet.

”Pensionerede ældre er kraftigt underforsikrede på sundhed. Traditionelt har det private ikke forsikret denne gruppe. Samtidig har det offentlige problemer med at få sundhedsvæsenet til at hænge sammen og følge med den stigende efterspørgsel. Derfor vil private sundhedsforsikringer blive en langt større del af fremtiden også for de ældre. Den efterspørgsel vil vi gerne efterkomme og dermed bidrage til borgeres velfærd og sundhed. Vi forbedrer derfor nu vores senior forsikring, så langt flere har mulighed for at købe den,” siger Kent Jensen, administrerende direktør i Dansk Sundhedssikring, der har over 580.000 kunder. 

Allerede for to år siden lancerede Dansk Sundhedssikring en forsikring særligt tilpasset ældre. Dengang indtegnedes ældre borgere umiddelbart inden og op til to år efter, at de havde forladt arbejdsmarkedet. Fra juni udvides forsikringen, så alle borgere mellem 60 og 75 år kan købe den. Forsikringen er prissat, så de fleste kan være med.

Er tilpasset særligt til ældre

Forsikringen er særligt tilpasset seniorer og dækker fx udredning og behandling af kroniske lidelser i op til 6 måneder, hvis diagnosen stilles i forsikringstiden.

Den dækker også som noget særligt udredning for knogleskørhed og GLA:D træning, som hjælper ældre med at få et bedre liv med artrose. Forsikringen dækker også behandling hos psykiater og operation for aldersbetinget grå stær samt seniorrådgivning.

Presset på sundhedssystemet stiger

Forsikringen vil ifølge Dansk Sundhedssikring kunne bidrage til afhjælpe presset på det offentlige sundhedssystem og fx nedbringe ventetider til udredning og behandling, der rammer ældre.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere over 80 år i 2030 vil udgøre mere end 7 procent af befolkningen, hvor de i 2020 kun udgjorde 4,7 procent. Det er en stigning på 59 procent over ti år, og det vil kunne mærkes på behovet for sundhedstilbud og behandling.

”Samtidig er de yngre generationer små, og samfundet får sværere ved at efterkomme den store efterspørgsel i sundhedsvæsenet. Derfor vil et mere presset sundhedssystem øge behovet for private velfærdsydelser,” mener Kent Jensen.

Mere sundhed til flere pensionister i fremtiden

Ifølge en spørgeundersøgelse udført af Wilke på vegne af Dansk Sundhedssikring blandt 817 personer mellem 60 og 75 år forventede seks ud af 10 personer allerede tilbage i 2021, at de må supplere deres offentlige velfærd med private velfærdsydelser for at få den behandling, som de får behov for som ældre.

”Vi forventer at forsikre omkring 50.000 flere ældre danskere i 2026. Det skyldes primært, at der selvfølgelig bliver flere ældre, men vi ved også, at de ældres behov for en sundhedsforsikring er stigende,” siger Kent Jensen.