Fantastisk Omikron-nyt

Skrevet af Nicolai Busekist

09/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er godt nyt fra Det Europæiske Lægemiddelagentur. De melder, at der er tidlige indikationer på, at Omikron-varianten forårsager mildere sygdom.

Mest læste i dag

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er der fundet tidlige indikationer på, at Omikron-varianten forårsager mildere sygdom. Det rapporterer nyhedsbureauet AFP ifølge The Guardian.

Meldingen fra EMA kommer efter, at WHO tidligere på ugen meddelte, at der var beviser for, at Omkrin forårsager mindre alvorlig sygdom end Delta, som i øjeblikket er den dominerende variant.

"For det meste ser tilfældene ud til at være milde, men vi er nødt til at samle flere beviser for at afgøre, om spektret af sygdomssværhedsgraden forårsaget af Omikron er anderledes end for de andre varianter, der har cirkuleret indtil nu," fortæller EMA-leder Marco Cavaleri.

På trods af, at den nye coronavariant spreder sig med lynets hast, er der alligevel lys at spore for enden af tunnellen. I hvert fald tyder de tidlige data på, at den nye variant ikke forårsager nær så alvorlig sygdom, som eksempelvis Delta-varianten.

I en pressemeddelelse oplyser Statens Serum Institut (SSI), at der nu er registreret i alt 796 smittetilfælde med Omikron i Danmark. Onsdag lød tallet på 577 tilfælde, hvorfor der er tale om stigning på 219 tilfælde.

Statens Serum Institut oplyser også, at de fleste af tilfældene er fundet i aldersgruppen 20-29-årige, da omtrent 25 procent af tilfældene findes i denne gruppe,

Den meget smitsomme variant udløste global panik, da den dukkede op i sidste måned. Her skabte den frygt for, at den kunne være mere smitsom end andre varianter, kunne forårsage mere alvorlig syg, og endda undgå vacciner.

Onsdag udtalte WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus, at 'nye data fra Sydafrika tyder på øget risiko for geninfektion med Omikron'.

Marco Cavaleri fra EMA sagde også, at tidlige data tydede på, at Omikron er mere smitsom end Delta, men det er endnu ikke klart, hvorvidt den vil overtage som den dominerende variant.