Fartkontrol over storebælt er bare til pynt: "Tragikomisk farce"

Laurids Gjelstrup

1 dag siden

|

10/06/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fartkontrol over storebælt er bare til pynt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Trafikanter, der dagligt krydser Storebæltsbroen, har i årevis mødt store skilte med advarsler om aktiv fartkontrol. I virkelighedens verden er kontrollen kun til pynt.

For selvom myndighederne gentagne gange har lovet handling, eksisterer der stadig ingen fast politimæssig fartkontrol på Danmarks vigtigste vejforbindelse.

Det skriver Ekstra Bladet

Problemet begyndte allerede i 2023, da Sund & Bælt iværksatte deres egen form for hastighedsovervågning. Ved hjælp af nummerpladescanning mellem udvalgte punkter kunne de beregne bilers gennemsnitshastighed.

Men da selskabet ikke har myndighed til at udstede bøder, skulle materialet videresendes til politiet.

Det viste sig dog hurtigt, at politiet ikke fandt beviserne tilstrækkelige, og samtlige sager blev afvist. Resultatet: ingen konsekvenser for fartsyndere og total tavshed om den manglende reelle kontrol.

"Tragikomisk farce"

Justitsminister Peter Hummelgaard lovede ellers i efteråret 2024, at nu ville der ske noget. Rigspolitiet, Vejdirektoratet og Sund & Bælt gik angiveligt i fælles dialog om opsætning af stærekasser.

Planen var at præsentere en løsning inden nytår. Men over seks måneder senere er der stadig ikke sket noget, og Hummelgaard sender nu spørgsmålet videre til Vejdirektoratet.

Ifølge direktoratet er det teknisk kompliceret at installere faste fartkameraer, fordi hastighedsgrænsen på broen kan ændre sig løbende via elektroniske tavler.

Dog lyder det nu, at en løsning kan være klar i løbet af fjerde kvartal 2025. Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen ryster på hovedet og kalder det for en ”tragikomisk farce”.

Samtidig har Sund & Bælt ændret forklaring. Hvor de før talte om egne målinger, handler forklaringen nu om politiets lejlighedsvise kontroller på Sprogø.

Men trods det, har man stadig haft store skilte stående, som giver indtryk af fast kontrol. En praksis, som har skabt udbredt forvirring, og efterladt tusindvis af bilister i en fartmæssig gråzoner.

Ads by MGDK