I sidste uge blev den kun femårige Liam Conejo Ramos hentes af ICE og kørt på tværs af landet. Nu taget sagen en ny drejning.
Lige nu læser andre
Amerikansk domstol har sat foden ned i en sag, der allerede har vakt opsigt langt ud over USA’s grænser.
Udvisningen af en femårig dreng og hans far er foreløbigt sat på pause, mens sagen nu bevæger sig ind i et juridisk spor.
Det skriver TV 2.
Afgørelsen kommer fra dommer Fred Biery i Texas, hvor både drengen og hans far aktuelt befinder sig i et immigrationscenter. Kendelsen betyder, at de ikke må flyttes eller sendes ud af landet, mens tilbageholdelsen bliver prøvet ved retten.
“Enhver mulig eller forventet fjernelse eller forflyttelse af barnet eller hans far er forbudt, mens de bestrider tilbageholdelsen, indtil der gives andre ordre fra denne domstol,” lyder det i kendelsen.
Læs også
Sagen tog fart, efter billeder af femårige Liam Conejo Ramos blev delt vidt og bredt på sociale medier. Fotos viser drengen med blå hue og rygsæk, mens en sortklædt ICE-betjent holder fast i ham. Drengen og hans far, Adrian Conejo Arias, er asylansøgere fra Ecuador og blev tilbageholdt i Minneapolis i sidste uge.
Modstridende forklaringer
Ifølge ledelsen på drengens skole blev far og søn anholdt i indkørslen ved deres hjem. Skoleforstander Zena Stenvik har forklaret, at drengen efterfølgende blev brugt som lokkemiddel for at få andre personer i huset til at komme udenfor.
Amerikanske immigrationsmyndigheder giver en anden forklaring. Her lyder det, at faren løb fra stedet, hvorefter betjentene stod tilbage med barnet.
Vicepræsident J.D. Vance har tidligere udtalt sig om sagen, og forklarede at det var for at beskytte drengen.
“Jamen, hvad skal de gøre? Skal de lade et femårigt barn fryse ihjel?”
Læs også
Tilbageholdelsen sker i en periode med markant uro omkring immigrationsindsatsen i Minneapolis. Byen har i januar været ramt af to episoder, hvor føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE har skudt og dræbt amerikanske statsborgere.
Præsident Donald Trump sagde tirsdag, at regeringen vil forsøge at skrue ned for spændingerne i byen. Samtidig fortsætter sagen om den femårige dreng og hans far nu i retssystemet, mens domstolene tager stilling til, hvad der videre skal ske.