Laurids Gjelstrup
Finanslovsaftale vækker store bekymringer.
Finanslovens konsekvenser for dagtilbudsområdet har vakt bekymring i kommunernes landsforening, hvor man frygter, at regningen ender hos de yngste borgere.
Med et politisk landskab, der ofte balancerer mellem ambitioner og realiteter, har den nye aftale for 2026 sat gang i en debat om, hvordan velfærdens fundament skal prioriteres.
Det skriver KL i en pressemeddelelse
Aftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti indebærer, at omkring 2.900 ledere ikke længere medregnes i normeringsopgørelsen.
Samtidig får kommunerne kun økonomisk kompensation til at ansætte 1.400 ekstra medarbejdere.
Det skaber et hul, som ifølge KL’s formand Martin Damm kan få vidtrækkende konsekvenser.
“Det betyder jo i al sin enkelthed, at der mangler penge til at ansætte 1.500 personer. Og derfor vil kommunerne få problemer med at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer,” lyder det fra formanden.
Forringet kvalitet til børnene
Bekymringen går især på, at kommunerne vil blive nødt til at skære ned på ledelsesniveauet i dagtilbud, netop fordi lederne ikke længere tæller med i statistikken.
Det kan ifølge KL føre til en forringelse af kvaliteten i tilbuddene til børnene. En nylig kvalitetsundersøgelse peger på, at ledelse spiller en afgørende rolle i arbejdet med at styrke dagtilbuddene.
“Når pengene ikke rækker til at leve op til lovkravet, så vil det mange steder være hér, man sparer. Og dermed forsvinder de ledere, der skal sørge for at arbejde med kvalitetsudviklingen lokalt,” siger Martin Damm.
Siden forslaget blev fremlagt, har KL været i tæt kontakt med regeringen, men uden at finde en løsning.
På et pressemøde gav finansministeren dog udtryk for, at dialogen fortsætter. Hos KL håber man, at samtalerne munder ud i et reelt løft af kvalitet og ledelse, som i sidste ende skal komme børnene til gode.
