Flere falder i dyr 'MobilePay'-fælde: Især én aldersgruppe er udsat

Kamille Isaksen

5 timer siden

|

19/05/2025
Nyheder
Foto: Vladimka production / Shutterstock.com
Foto: Vladimka production / Shutterstock.com
Hvis du får denne henvendelse om MobilePay, er der én ting, du ikke må gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig, at dit barn sidder helt almindeligt og bruger sin telefon – måske midt i en samtale med vennerne, måske bare scroller de sociale medier igennem.

Pludselig dukker en ny besked op.

Afsenderen virker venlig og tillidsvækkende og kommer med et fristende tilbud: Dit barn kan tjene hurtige penge, hvis det blot udlåner sin MobilePay-konto i et par timer – og så ellers lægger mobilen væk imens.

Men bag det uskyldige tilbud gemmer sig en alvorlig risiko.

Fyns Politi advarer nu mod netop den type henvendelser, som flere unge er begyndt at modtage. Det kan se harmløst ud på overfladen, men konsekvenserne kan være store – både økonomisk og strafmæssigt.

Brugt som mellemmand

Flere og flere unge under 18 bliver i øjeblikket kontaktet på sociale medier med præcis den slags besked, men bag det uskyldigt klingende tilbud gemmer sig en smart, men kynisk form for svindel.

For når den unge først har sagt ja og slukket telefonen som aftalt, går der ikke længe, før kontoen bliver brugt som mellemstation i et fupnummer.

Pengene, der ryger ind og ud, stammer ofte fra folk, der selv er blevet snydt - og pludselig står det hele i en uskyldig persons navn.

Når mobilen bliver tændt igen, er det ikke gevinsten, der møder den unge. Det er vrede beskeder, beskidte anklager og måske en politianmeldelse.

Den hurtige gevinst er væk - og efterlader i stedet et spor af problemer, der kan være svære at tale sig ud af.

Klar opfordring

Politiet opfordrer forældre til at tage snakken derhjemme.

Det handler ikke kun om teknik, men også om dømmekraft. Mange unge ved ikke, at det faktisk er ulovligt at udlåne sin konto - også selv om det er til en, man kender.

Når MobilePay først er brugt til noget ulovligt, er det svært at forklare, at man bare 'lånte den ud i god tro'.

Så hvad kan man gøre? Ifølge politiet er det bedste våben en god gammeldags samtale. Fortæl dit barn, at man aldrig må give adgang til sine kort-, konto- eller MitID-oplysninger.

Heller ikke til en god ven eller søskende.

Det er ikke altid nemt at være ung i en digital verden, men med lidt snusfornuft og ærlige snakke derhjemme kan man nå langt.

Ads by MGDK