Forside Nyheder Flere hundrede ældre narret for store beløb af falsk barnebarn

Flere hundrede ældre narret for store beløb af falsk barnebarn

Flere hundrede ældre narret for store beløb af falsk barnebarn
Foto: Shutterstock

Ældre fra 70 år til 98 år er blevet forsøgt narret i telefonen til at yde lån til et falsk barnebarn.

Lige nu læser andre

Tre bedragere ringede til et stort antal ældre flere steder i landet, og udgav sig for at være deres barnebarn. Bedrageriet stod på i et halvt år, skriver Avisen.dk.

Anklagemyndigheden mener, at opkaldene kom fra tre bedragere. Fredag har de præsenteret Retten på Frederiksberg for en stor sag, hvor folks tillid er blevet groft udnyttet.

Hele 657 gange har trioen forsøgt at narre de ældre til at tro, at det var et barnebarn eller anden familiær relation i røret. Den typiske besked lød på, at de havde brug for penge til at købe en bil.

Svindelnummeret lykkedes hele 11 gange. I alle tilfældene havde de succes med at bedrage ældre, der blot ønskede at hjælpe et familiemedlem. De betalte mellem 15.000 kr. og 287.000 kr.

Kontantbeløb blev afhentet

Nogle gange blev store kontantbeløb hentet hos de ældre. Andre gange blev pengene i stedet overført, fremgår det af anklageskriftet, der blev læst op af specialanklager Kirsten Marie Fog Pedersen.

Hun udtalte blandt andet: “I forening har de høstet et betragteligt udbytte i form af de ældres opsparing.”

Ofrene er ikke geografisk begrænset til ét område, men er derimod fra Odense, Fredericia, Glostrup og andre steder. Flere af dem er i 80’erne, og det ældste offer er 98 år.

Planen er, at ofrene skal vidne i retten om, hvad gerningsmændene har sagt og gjort. En del afhøringer vil desuden foregå per video, så de ældre ofre undgår at rejse til Frederiksberg.

Samlet set lyder udbyttet på 911.000 kr. Foruden dette er der også rejst tiltale om forsøg på bedrage sig til yderligere 642.000 kr.

Tre er blevet tiltalt

Tre gerningsmænd er blevet tiltalt. En mand på 32 år og en kvinde på 24 år. Disse to har en overgang været kærester, er det blevet oplyst.

Den tredje gerningsmand er en 25-årig mand, der er uddannet murer. Alle tre nægter sig skyldige i groft bedrageri, men kvinden har tilsået syv gange at have begået hæleri.

I denne forbindelse har kvindens forsvarer, advokat Louise Bott Traberg Smidt, sagt følgende: “Har hun været klar over, hvad der foregik? Det bliver det centrale spørgsmål.”

Den 25-årige mand har afvist, at have kontakt de ældre. Desuden kræver han erstatning af det tidligere kærestepar, da han mener, at have en række beløb til gode hos dem, oplyser hans forsvarer, advokat Bjørn Caning.

Læs også

Ads by MGDK