Forside Nyheder Flere tager chancen ved togskinnerne: Hundreder af farlige episoder hvert...

Flere tager chancen ved togskinnerne: Hundreder af farlige episoder hvert år ryster lokomotivførere

Flere tager chancen ved togskinnerne: Hundreder af farlige episoder hvert år ryster lokomotivførere
Shutterstock.com

Der bliver taget rigtig mange chancer ved togskinnerne.

Lige nu læser andre

Når blinklysene blinker, og bommene går ned, burde der ikke være nogen tvivl: et tog er på vej, og man skal holde tilbage.

Alligevel viser nye tal, at alt for mange trafikanter vælger at tage chancen – med livsfarlige situationer til følge.

Det skriver DR

Ifølge Trafikstyrelsen registrerede togførere sidste år 313 såkaldte nær-ved-hændelser, hvor biler eller andre trafikanter kørte ud på skinnerne, selvom et tog var på vej.

Året før lå tallet næsten 400, og udviklingen vækker bekymring i både Jernbaneforbundet og Banedanmark.

Læs også

For tog kan ikke bare standse på få meter.

“Du kan ikke køre udenom, som hvis du havde en bil – du følger bare skinnerne, så chancen for, at noget går galt, er jo stor,” siger Preben S. Pedersen, formand for Jernbaneforbundet.

Han understreger, at det er hans medlemmer, der oplever de ubehagelige sekunder, når de må trække i nødbremsen uden at vide, om de når at undgå et sammenstød.

Mange togførere mærker ifølge ham det konstante sug i maven, og han frygter, at de officielle tal kun viser en del af virkeligheden.

Ikke alle episoder registreres

Læs også

Hos Banedanmark deler man bekymringen. Sikkerhedschef Martin Harrow peger på, at der formentlig er et mørketal, fordi ikke alle episoder bliver registreret.

“Hver eneste gang, vi har et af de her nær-ved-hændelser, er det typisk med en ret lille, fin margen, at der ikke er et egentligt færdselsuheld,” siger han.

Selvom sikkerhedssystemer som bomme og signaler fungerer i langt de fleste tilfælde, er det ofte trafikanternes egne handlinger, der udløser faren.

Utålmodighed, uopmærksomhed eller bevidste risici kan ende fatalt.

Siden 2000 har over 30 personer mistet livet i ulykker ved jernbaneoverkørsler, senest i Sønderjylland, hvor et tog kolliderede med en gylletransport.

Læs også

Tallene viser en bekymrende udvikling: fra 196 hændelser i 2020 til næsten det dobbelte i 2023.

Selvom antallet faldt en smule sidste år, understreger både fagforbund og myndigheder, at problemet langt fra er løst. Som Preben S. Pedersen konkluderer at alle har prøvet det.

Ads by MGDK