FN advarer: Lad ikke kvinder bo hos enlige mænd

Skrevet af Mathias Nielsen

14/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
FN advarer om manglende kontrol.

Dagens topnyheder

Mange mennesker har budt ukrainske flygtninge velkommen i deres hjem.

I Storbritannien har mange også valgt at huse folk i sit eget hjem, og det rettes der nu kritik mod.

Nærmere bestemt er det FN’s flygtningeorganisation, som retter kritik mod at man fra den britiske regerings side lader ukrainske kvinder flytte ind hos enlige mænd uden nogen kontrol.

Storbritannien har indført loven "Hjem til Ukrainere", som muliggør, at briter kan huse ukrainske flygtninge i deres eget hjem. Briterne fungerer samtidig som en sponsor for flygtningene, hvis de vil have et visum i  Storbritannien.

Men britiske værter skal selv matche med de ukrainske flygtninge, som de gerne vil huse.

FN's flygtningeorganisation kritiserer den britiske regering for manglende kontrol med processen, som der er op til husningen.

Organisationen er særligt bekymret for, at ukrainske kvinder, der kommer alene til Storbritannien, kan risikere at blive udnyttet seksuelt af de enlige mænd, som vælger at huse dem i deres hjem.

‘FN's flygtningeorganisation mener, at en mere korrekt metode ville være at sikre, at kvinder og kvinder med børn blev sat sammen med familier eller par,’ oplyses det til The Guardian, skriver Berlingske.

The Guardian har talt med en ukrainsk kvinde, som havde ledt efter en sponsor via Facebook.

Kvinden fortæller til avisen, at hun fik beskeder fra en ældre mand i London, som sagde, at hun ville blive nødt til at dele soveværelse med ham, hvis hun altså skulle huses og have betalt sit visum.