Fodboldlegende er død

Skrevet af Mathias Busekist

72 uger siden

|

29/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han er død i en alder af 82 år efter længere tids kræftsygdom

Dagens topnyheder

En af historiens bedste fodboldspillere er død. 

Fodboldlegenden Pelé er sovet ind i en alder af 82 år. 

Nyhedsbureauet AP skriver, at han sov ind efter længere tids kræftsygdom.

Pelé har siden november været indlagt med en luftvejsinfektion på Albert Einstein Hospital i São Paulo i hjemlandet Brasilien, hvorefter der blev delt forskellige meldinger om hans tilstand. 

Talrige medier skrev blandt andet, at hans krop ikke længere reagerede positivt på kemobehandlingen, og at man derfor var gået over til palliativ behandling, som skulle lindre smerterne.

Det blev dog efterfølgende afvist af Pelés døtre. 

Blandt fodboldens største

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Pelé i manges øjne hører til blandt de absolut bedste spillere nogensinde. 

Brasilianeren fylder blandt andet meget i VM-historien, da han er den eneste, der har vundet verdensmesterskabet tre gange.

Sammen med Brasiliens landshold løb han med sejren i 1958, 1962 og 1970.

Pelés første VM-titel kom i en alder af blot 17 år.