Fødevareministeriet om mink-mail: "Den er upræcist formuleret"

Skrevet af Mathias Busekist

14/11/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det var ikke et glædeligt syn, da minkavlere åbnede mailen fra Fødevarestyrelsen.

Dagens topnyheder

Det var stik modsat. Det fik dem helt op i det røde felt. 

I mailen bliver der skrevet, at minkavlere med raske mink selv skal betale, når deres mink skal bortskaffes. Det er selv om, at det er Mette Frederiksen og S-regeringen, der opfordrer til, at alle mink bliver aflivet. 

Det skriver B.T. 

Der står således i mailen:

"Myndighederne betaler ikke for bortskaffelse af aflivede mink fra minkfarme, som ikke befinder sig i en zone." 

Ikke korrekt

Det lyder nu fra Fødevareministeriet, som er det øverste departement over Fødevarestyrelsen, at det ikke passer. 

Mailen er upræcist formuleret. Virkeligheden er, at avlere, der har pelset deres dyr som normalt, selv betaler for bortskaffelse af de døde mink. Har avleren valgt at aflive sine dyr uden at pelse dem, så betaler staten for bortskaffelsen," lyder det fra Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, til B.T. 

Det er før sket, at minkavlerne har modtaget misinformerende information fra Fødevarestyrelsen. De skete også den 6. november, hvor de modtog en mail, der læste, at alle mink skulle aflives. 

Blot fire dage senere senere blev det rettet til, at ovenstående blot var en opfordring for alle mink uden for smittezonerne. Det skyldes, at regeringen blev gjort opmærksom på, at det var ulovligt at ordre alle mink aflivet. 

Tålmodighed er sluppet op

Ministeriets tålmodighed er efter den nye mail-brøler sluppet op. 

"Vi indsætter nu en særlig kommunikationsansvarlig i Fødevarestyrelsen, der bliver ansvarlig for al udgående kommunikation til avlerne," siger departementschef Henrik Studsgaard til B.T. 

Han erkender slutteligt, at kommunikationen ikke har været god nok.

Det er af denne grund, at de ønsker at forstærke kommunikationen ved at indsætte en kommunikationsansvarlig i Fødevarestyrelsen.